Pladespilleren.dk
___________________________________________________________________

Justeringer

Her kan vi dele det op i mekanisk justering/optimering og den rent elektriske tilpasning af pickuppen til det efterfølgende kredsløb (MC/RIAA forstærkeren).

Det elektriske/impedansmæssige finder du nederst på siden.

Opsætning og jusering af en pladespiller er typisk noget af det der volder de fleste problemer. Det kræver lidt teknisk indsigt og ikke mindst fingerfærdighed. Men korrekt opsætning af en pladespiller er vigtig for at opnå det optimale af den investering du har gjort.

Ud over at armen skal give de perfekte forhold for pick-up’en kan vi stille nogle elementære krav:

- En lift, der kan justeres
- evt. et aftageligt hoved eller udskiftelig arm
- adgang til justering af de geometriske parametre.
- mulighed for let udskiftning af audiokabel til RIAA forstærker

Med hensyn til justeringer er der mange begreber at holde styr på. En hurtig opremsning indeholder:

- Nåletryk,
- Anti-skating,
- Overhang,
- Offset,
- Zenith,
- Azimuth og
- Vertikal sporingsvinkel. (VTA)
- Skærevinkel (SRA)

Flere af disse angivelse vil måske virke lidt uforståelige. Især hvis du er vant til CD-afspillere. I det følgende kommer jeg med udførlige forklaringer på alle de mange muligheder.

Nåletryk
I de gode gamle dage angav man nåletrykket med et vist antal gram. Nu om dage er vi gået over til at angive sporingskraften som mN. Løseligt kan du sætte 10 mN = 1 gram. Dette er ikke helt præcist, men i praksis tilstrækkeligt. Visse fabrikanter - f.eks. B&O og Shure leverer nåletryksvægte, der fungerer fortrinligt. Alternativt kan du vælge, at stole på de indstillinger der er markeret på din arm.

Hvor stort tryk skal du så anvende? Hvis svaret skal være kort: "stort nok - men ikke for stort". Dog bør du under ingen omstændigheder køre med for lavt nåletryk. Det er en udbredt misforståelse at for højt nåletryk slider unødigt på pladerne - det er lige modsat. Ved for lavt nåletryk får du fejlsporing og forvrængning. I praksis vil det sige, at pick-up nålen ikke kan holde kontakt med rillen, men "bumper" rundt fra side til side. Hver gang skærer nålen sig ind i rillen og ødelægger pladen. Hvis manualen for din pick-up siger 1,5 - 2,5 gram vil jeg hellere anbefale de 2,5 frem for de 1,5 gram.

På en måde kan man sammenligne pick-up’ens ophæng med støddæmperne i en bil. Belaster du systemet for hårdt går det i bund og for lidt så hopper det hele ukontrollabelt rundt.

Et helt andet meget overset problem er, at pick-up’en indvendigt kun fungerer optimalt ved det korrekte nåletryk. Her vil spoler/magneter sidde korrekt i selv motorsystemet (Det vender vi tilbage til i næste del af artiklen, hvor jeg forklarer nærmere om selve pick-up’en).

Således er det optimale nåletryk et kompromis mellem den rette sporing og korrekt intern kobling af pick-up’ens interne dele. Det hele kan lyde noget kompliceret, men i praksis bør det ikke give dig søvnløse nætter. Husk på, at under afspilning vil nåletrykket alligevel variere let i takt med buler og ujævnheder i pladen.

Overhang
Måske er du før stødt på begrebet overhang - eller på dansk overhæng. Betegnelsen dækker over afstanden mellem pladetallerkenens centertap (centrum) og selve nålespidsen, når pick-up’en føres ind over pladen (se fig. 1). Pas på - visse arme kan ikke bevæges så langt og i så tilfælde må du måle overhang på en anden måde, eventuelt ved hjælp af en såkaldt protractor. En protractor er et hjælperedskab, der gør det nemmere at indjustere armen. De kan købes, men man kan også lave dem selv eller finde nogle universelle på nettet. 

Som tidligere nævnt skal vi med den radiale arm afspille en tangential optagelse. Derfor kan vi kun ramme den korrekte 90 graders sporingsvinkel 2 steder. Ifølge IEC normen for hvor stor en del af pladen der indeholder musik, har man fastlagt 0-punkterne til 120,9 mm og 66 mm fra centrum af pladen. Du vil muligvis støde på andre angivelser, men i sidste ende er tallene beregnet ud fra kompromiser omkring forvrængning og hvor langt ind pladen indeholder musik. I princippet er der ikke den store lyttemæssige forskel, men sørg for at følge evt. brugsanvisning, hvis du køber en færdig protractor.

Hvordan finder man så ud af hvor stort overhanget skal være? Man kan vælge at tro på hvad der står i manualen for din pladespiller eller selve armen. I langt de fleste tilfælde vil disse angivelser dog være forkerte, så stol ikke 100% på dem. I "gamle dage" (læs i 70'erne) kunne man slå op i hifi-bladende og se tabeller med de korrekte angivelser. I dag anvender man selvfølgelig et program. Et lille Excel regneark kan hurtigt klare denne sag.
EXCEL - overhang

Offset
Alle korrekt konstruerede arme har et knæk, så pickuppen peger indad. Det kan være gjort ved en simpelt vikling af pickuphuset eller ved at udforme armen som et "S" eller et "J". Dette knæk skyldes et gemetrisk lille trick, der gør at den radiale arm der beskriver en bue ind over pladen, kan komme tættere på den tangentiale rette linie, pladen er skåret med. Offset hænger nøje sammen med armens effektive længde og reelt bør det kunne justeres lidt ved at vride pickuppen. Ved hjælp af en protractor skal man kunne bringe pickuppen (nålen) til at stå vinkelret på rillen mindst 2 steder. Typisk vil disse 2 punkter være afmærket med nogel gitterlinier, der gør det nemmere at justere. Se nedenfor "Zenith"

Offset og antiskating
De to begreber hører helt naturligt sammen. Ovenfor konstaterede jeg, at det lille "knæk" eller offset på armen er nødvendigt. Hermed "trækker" pick-up’en (friktionen i rillen trækker i pick-up'en) ikke i en lige linie set i forhold til selve armens omdrejningspunkt. Ved dette skævtræk opstår der naturligt en kraft, som trækker armen indad - altså ind mod pladens centrum. (se fig. 2).

På Internet kan du læse mange fantastiske forklaringer på fænomenet skating. Den sjoveste var en som foreslog, at det skyldtes den mindre radius på den indvendige side af rillerne i forhold til den yderste del. Andre tror på mystiske relationer til centrifugalkraften. Det hele er gætterier - nu kender du altså den rigtige grund!

For at modvirke skatingkraften skal der naturligvis være en eller anden form for anti-skating udført med et lod eller en fjeder. Justeringen vil altid være et kompromis, for reelt afhænger mængden af nåleformen såvel som rillehastigheden - eller rettere sagt modulationen i rillen og det dermed forbundne "træk" i pick-up’en . Korrekt burde antiskating altså hæves i takt med musikkens niveau samt være mindre jo længere vi kommer ind på pladen. Det sidste ser man på mange konstruktioner, men der er også mange som helt dropper det - f.eks. VPI's JMW arm. Som så meget andet ved pladeafspilning er indstillingen et spørgsmål om kompromis. Følg vejledningen i manualen for din arm og regn med at det passer.

Zenith eller horisontal sporingsvinkel
Dette parameter er nært sammenhængende med offset og hvor tæt vi kan komme på det perfekt i forhold til den tangentiale linie. Det nytter selvfølgelig ikke noget at armen er justeret 100% korrekt, hvis pick-up’en sidder skævt i huset. Med "skævt" menes her om den er drejet i forhold til den optimale offset vinkel. Dette illustreres bedst, hvis vi forestiller os pick-up’en set oppefra eller nedefra. Ideelt bør selve nålearmen (på engelsk cantilever) flugte med de lige linier vi har ved de 2 nulpunkter der skærer tangenten (se Fig. 3). For det meste er det tilstrækkeligt at indstilles vinklen ved hjælp af pick-up husets sider - hvis ellers de er nogenlunde vinkelrette. Det vi ønsker er faktisk, at selve nålen rammer de 2 sider af rillen i en præcis vinkel på 90 grader. Den eneste måde at sikre sig en 100% korrekt justering er et oscilloscop koblet til de 2 kanaler på en monoplade. Når de 2 kanaler er 100% i medfase er justeringen korrekt (men kun disse 2 steder på pladen). Jeg kender dog ikke nogen, som går til disse yderligheder, og en rent visuel justering er tilstrækkelig.

På nogle pick-up’er kan selve nålerøret sidde en smule skævt. Pas på med at justere ind efter denne skævhed, for den vil ofte blive rettet op når der spilles. Prøv så vidt muligt at kontrollere om nålefanen ændrer position under afspilning.

På visse arme sidder pick-up’en fast i huller med så snævre tolerancer, at det ikke er muligt at dreje den. I så fald bliver du nødt til at stole på, at offset vinklen i selve armen er OK

Vertikal Azimut
Den anden led vi kan dreje pick-up’en ses bedst lige forfra. Et godt gammelt trick anbefaler brug af et spejl. Hermed kan man sikre sig, at pick-up’en sidder absolut lodret - men det betyder ikke altid at nålen gør det. Hvis ellers det er muligt, bør man kigge ned i rillen og se om pick-up nålen sidder helt lodret .... (hvem kan det?). Med andre ord - hold dig til pick-up huset og stol på at nålen sidder lige.

De fleste arme har mulighed for at løsne en lille skrue lige bag pick-up huset, så det kan drejes. På andre arme drejes arme ved selve basen. Har armen ikke mulighed for denne justering, kan man som et kompromis skubbe små stykker papir ind under pick-up’en og på denne måde ændre vinklen. Det er dog et kompromis, som jeg kun anbefaler, hvis justeringen er helt i skoven. Visse af Ortofons pick-up'er har en smart montering med en lille spids (en slags spike) så den kan vippes ved at løsne eller stramme de to monteringsskruer. Dette kan man efterligne ved at putte et lille stykke metal - f.eks. spidsen af en knappenål - i klemme mellem pick-up og hus. Typiske Unipivot arme - f.eks. Mørch - justerer Azimut ved at dreje den assymetrisk ophængte kontravægt, hvorved hele armen tipper til den ene eller den anden side.

Justering af den vertikale azimut påvirker kanalseparationen eller kanaloverhør, og den kan nok fortjene at få lidt opmærksomhed. Især når man tager i betragtning at den for mange billigere pick-up’er ikke er alt for god. En forkert justeret vertikal azimut resulterer i et lettere rodet lydbillede med manglende punktformighed og præcision. Modsat vil en justering selvfølgelig stramme disse kvaliteter op.

Seneste påfund er The Fozgometer. Det er et lille apparat som sammen med en testplade måler azimut. Feikerts Adjust+ PC måleprogrammet kan gøre det samme. Begge er dog dyre løsninger, som nemt kan løbe op i hvad mange giver for en hel pladespiller.

Vertikal sporingsvinkel (VTA - Vertical Tracking Angle)
Nu bliver det vanskeligt - så hold tungen lige i munden. Her må jeg indrømme at det er en problematik, jeg først selv er blevet 100% klar over på det sidste - man kan lære så længe man lever.

Et af det mest misforståede begreber er "den vertikale sporingsvinkel". Mange forbinder det med den vinkel armen beskriver set fra siden. Altså hvor meget den hælder eller stiger fra omdrejningspunktet og frem mod pick-up’en. Det vi i virkeligheden søger er den korrekte vinkel på selve pick-up’ens nålefane (VTA) eller rettere nålen i rillen (RKA) - stadig når vi ser den fra siden.

Vi taler her om den såkaldte skærevinkel. Så i stedet for VTA burde vi tale om SRA (Stylus Rake Angel). Den normale standard for skærehoveder angiver en skærevinkel på 1-2 grader. Denne vinkel anvendes for at kompensere for en mekanisk forvrængning der opstår ved selve skæringen af matricen. Du kan således ikke være 100% sikker, men de fleste pickup fabrikanter oplyser en VTA for deres pickupper - hvilket så kan oversættes til en korrekt SRA. Noget helt andet er det så, at det gør pladeprocucenterne ikke. Ideelt mener mange, at man bør justere VTA (RKA) ind for hver enkelt plade. En meget besværlig løsning og i praksis er der da også kun meget få, som gør det.

Umiddelbart kender jeg ikke nogen arm, hvor man kan vinkle selve pick-up’en på denne led, så her må vi nødvendigvis stole på at arm og pick-up passer sammen. Bemærk at ændringer i nåletrykket vil ændre sporingsvinklen - det samme gælder buler og ujævnheder i pladerne (som ikke kan undgås). Med for stort nåletryk presses nålen op i huset og vinklen bliver for lille. Med for lavt nåletryk bliver vinklen for stor. Noget helt andet er, at en forkert eller sjusket montering af selve nålen på nålearmen selvfølgelig vil gøre det helt umuligt.

Som et kompromis kan vi ændre vinklen en smule ved at hæve og sænke armen. Her snakker vi som om ændring af den vertikale sporingsvinkel, men faktisk udført et forkert sted. Det kan dreje sig om ganske få grader og alligevel mener mange, at det er hørbart - især med moderne nåleslibninger

Ændring af VTA vil ændre lydbilledets præcision men det kan også berøre de frekvensmæssige yderpunkter. Hvis armen står for højt (hælder ned mod pick-up’en), vil du opleve en udflydende tyk bas samt aggressive tendenser i højfrekvensområdet (betoning af s-lyde). Er armen justeret for lavt (hælder opad frem mod pick-up’en) vil du opleve en kort stram og let dæmpet bas samt en reduktion i højfrekvensen og dermed dårligere gengivelse af detaljer. Rent fasemæssig (gengivelsen af rummet) vil man også kunne høre, når man rammer den optimale justering. Et eller andet sted mellem disse yderpunkter vil det hele falde på plads. Du får en afbalanceret gengivelse, hvor de frekvensmæssige yderpunkter hænger sammen og lyder mere korrekt. 

ELLER ER DET NU OGSÅ KORREKT? Hvor meget skal der justeres, før det er hørbart? Dette emne har været og bliver stadig vildt diskuteret på nettet. Der findes nærmest 2 lejre, som står stejlt over for hinanden. Se den meget grundige og overbevisende artikel om emnet skrevet af Geof Husband fra TNT/Frankrig - http://www.tnt-audio.com/sorgenti/vta_e.html

På mange områder vil jeg give ham ret - små justeringer af VTA er ikke hørbart (jeg kan ikke høre det), men større ændringer medfører i min verden de ovenfor beskrevne ændringer. Hvis ikke du har muligheden for at justere VTA, skal du altså ikke fortvivle, i så tilfælde kan man evt. korrigere (læs forøge) ved at lægge noget under armbasen. Selvsagt kan man ikke sænke armen på denne måde. Husk således, at ved tilføjelse af evt. plademåtter eller underlag at korrigere højden tilsvarende. En god normal rettesnor er, at lade armen være vandret og således tro på, at pick-up’en er korrekt vinklet. Enkelte arme tilbyder en nem justering af VTA - endda også under afspilning. Således er det nemt samtidig at høre hvad der sker.

Principielt vil du også ændre overhang, hvis du hæver eller sænker armen meget. Ganske få mm vil ikke have den store indflydelse. For en sikkerheds skyld bør du dog sørge for den korrekte højde, før du indjusterer overhang.

 

ELEKTRISK TILPASNING

Som tommelfingerregel siger man at en MM pickup skal belastes med 47 kohm og en vis kapacitet (pF). En MC pickup skal typisk belastes med omkring de 100 ohm, mens den kapacitive belastninger her ikke har nogen betydning. High Output MC pickupper belastes typisk som en MM.

Men graver vi lidt dybere, bør der ske en optimering for hver enkelt pickup til den belastning der "ser" ind i. Rent elektrisk har det noget at gøre med dæmpning - såvel mekanisk som elektrisk - af det svingende system som en pickup udgør. Rent lydmæssigt hører vi det som en frekvensmæssig afvigelse, eller "mere luft", "bedre kontrol", "mere overblik", "bedre rumgengivelse" og mange andre parametre.

Hvis vi holder os til low output MC pickupper kan man sige at jo lavere impedans - jo mere kontrolleret bliver de lave oktaver, men samtidig dæmper/tæmmer man de øvre. Omvendt vil for høj belastningsimpedans give en noget livlig og ukontrolleret bund og typisk et løft opefter - en betoning af de øvre frekvenser.

 

 

 

 

TILBAGE TIL FORSIDEN