De grundlæggende oplysninger om armen kan du se i baggrundsmaterialet. Her går jeg lidt mere i detaljer og beskriver konkret de forskellige principper samt om fordele og ulemper.
Armen skal passe til den pickup du ønsker at anvende. Det er vigtigt at der opnås en passende systemresonans. Se mere herunder og beregn evt. systemresonansen for din egen arm/pickup kombination.
Armen spiller en langt større rolle end de fleste er klar over. Nogen mener helt op til 80% af det samlede resultat skyldes armen. Så langt vil jeg ikke gå - måske 50-60% (30-40% til pickuppen og resten til værket). Armen påvirker primært gengivelsen af hele det lave område og op gennem mellemtoneområdet til ca. 2 kHz. Med andre ord, hele det område hvor musikkens grundtoner ligger og hvor vores ører er mest følsomme. Reelt burde man altså vægte armen højere end både pickup og værk.
Hvorfor?
Forestil dig en lille motor der banker flere tusinde gang på et emne. Disse
vibrationer går gennem materialet. Hvis vi er heldig omformes de til varme og
forsvinder. Ellers kastes de tilbage til udgangspunktet. Det er vores pickup der
"banker". Disse vibrationer går op gennem huset og muligvis også gennem arm, via
lejet og til selv basen. Undervejs er der dog mange forhindringer og derfor
ryger disse vibrationer tidsforsinket tilbage til pickuppen, hvor de omformes
til lyd - et fejlsignal!
Derfor er armens konstruktion og dermed evne til at lede energien væk og "dumpe" den vigtig!
Typer
Principielt er der 2 typer arme - den radiale, som beskriver en bue ind over pladen og tangentialarmen, som aftaster pladen på samme måde som den er skåret. Altså tangentialt. Herudover finder der så radiale arme som aftaster tangentialt - helt specielle konstruktioner, som ikke så mange kender. Der er flere fælles træk for alle armtyper, men også forskelle. Jeg vil dog beskrive det hele samlet og længere nede på siden er der så eksempler på de forskellige typer.
Vi kan lige så godt tage nogle danske eksempler, så her har vi 2 stk. Ortofon arme (bygget i Japan) til venstre. Begge er radialarme.
Til højre den klassiske motorstyrede tangential arm fra B&O. Den ekstra arm til højre er en føler som styrer bevægelserne. Det kan dog gøres på mange andre måder.
Lejet
Lejet og lejetypen har stor betydning for armens funktion. Selvsagt skal friktionen være så lille som mulig, men samtidig skal lejet være stabilt.
Den mest anvendte løsning er
nok meget små præcisions kuglelejer.
Derefter kommer etpunktsophængte (unipivot) eller variationen heraf
to-punktsophæng (duopivot)
Så er der knivlejet som specielt kendes fra den gamle SME
En nyere "opfindelse" er trådlejet - hvor armen hænger i en
tynd solid tråd.
Luftlejet kendes primært fra tangentialarmene
Hjul og skinner kendes også fra tangentialarme
Magneter anvendes i nogle lejer, men jeg kender ikke nogen der laver et
100% magnetleje.
Kuglelejet
Triplanar het til venstre og Ortofon til højre er begge emsepler på kuglelejer. Som det ses tydeligt på tegningen til højre er det snarere en slags pinol leje hvor en konisk spids hviler omring et antal små kugler.
Unipivot
Etpunktsophængte arme som f.eks. Immedia, JMW, ClearAudio og Mørch UP-4 kan forekomme noget levende og være svære at justere. Lejet består her af en form for spids der hviler i et konisk hul. Principbetinget er de fleste etpunkts ophængte arme dæmpet med en form for silikone.
Til venstre er det den danske Mørch UP4 og til højre den meget spændende Belladonna arm fra Pierre Lurne.
For at få et lavt tyngdepunkt ser man også ofte at kontravægten er rykket længere ned eller at der er stabiliserende udliggere på siden af armen, som skal hindre vuggende bevægelser fra side til side.
Trådophæng
Et kuriøst eksempel på et anderledes ophæng ses hos Well
Tempered, hvor armen hænger i en tråd, mens en slags kontravægt eller
stabilisator hviler i et silikonefyldt dæmpekar. Ved at sno trådene har man
meget smart sørget for en let justering af antiskating. En endu mere avanceret
udgave af dette, hvor der også anvendes et magnetfelt til stabilisering ses i de
tyske Schröder arme. Her kunne være et par gode emner til et "gør det selv
projekt" for den fingernemme.
Herunder er det den originalen Schröder arm til venstre og min kopi til højre. Den meget tynde aramid tråd holdes i spænd af to små men kraftige neodym magnet. Kigger man efter kan der skimtes en tynd sprække mellem dem. Magnetsystemet sørger samtidig for en dæmpning af de resonanser der sendes op gennem armen. Det er svært at definere et egentlig omdrejningspunkt i det vertikale plan. Armen vil i modsætning til et almindeligt leje hele tiden søge tilbage mod vandret. I det vandrette plan er friktionen yderst lav og stilleskruen i toppen indstiller såvel gabet i magnetfeltet som antiskating.
Hus - pickup befæstigelse
Kontravægt - nåletryk
Lift - automatik
Kabel eller bøsninger
Justeringer
Ud over at armen skal give de perfekte forhold for pick-up’en kan vi stille
nogle elementære krav:
- En lift, der kan justeres
- evt. et aftageligt hoved eller udskiftelig arm
- adgang til justering af de geometriske parametre.
- mulighed for udskiftning af audiokabel til RIAA forstærker
Med hensyn til justeringer er der mange begreber at holde styr på. En hurtig
opremsning indeholder:
- Nåletryk,
- Anti-skating,
- Overhang,
- Offset,
- Zenith,
- Azimuth og
- Vertikal sporingsvinkel. (VTA)
- Skærevinkel (SRA)
Arm og pickup - samspil og modspil
Armen skal jo fungere sammen med en pickup. Her har vi så to mekaniske systemer som spiller sammen. Der vil som i alle andre svingende systemer opstå en resonans - her taler vi om armresonansen. Et passende område angives ofte til mellem 8 og 15 Hz. Men ideelt set bør armresonansen helst ligge et sted mellem 10 og 12 Hz, så den er under det egentlige musikindhold, men over de frekvenser der provokeres via buler i pladen eller andre skævheder.
Armresonansen kan måles med specielle testplader, men den kan også beregnes. For at dette kan ske, skal vi have en del oplysninger. Nåleophængets blødhed eller compliance bestemmer sammen med den totale masse, hvor resonansen befinder sig. Bløde pickupper som var poplulære i 70'erne skal nærmest have en arm helt uden masse, mens nutidens kvaliets MC typer passer fint sammen med de toparme der er på markedet.
For at kunne beregne armresonans skal vi vide:
* Armens bevægelige masse (oplyses af producenten eller
findes på nettet)
* Pickuppens masse og compliance (bør fremgå af den medfølgende manual).
* Vægt af skruer eller evt. hus.
Compliance angiver hvor mange my (1000 dele af en
meter) pickuppen bevæger sig ved en påvirkning på en mN (1000 dele af en
Newton). Normalt måles dette ved 10 Hz, men f.eks. Denon anvender 100 Hz,
hvilket er for højt (Det er jo ikke her vi har armresonansen). Som
tommelfingerregel kan du gange målinger foretaget ved 100 Hz med 2 og få noget
der ligner en måling ved 10 Hz.
Angivelsen kan f.eks. være:
* 8 x 10-6 cm/mN for Sumiko Palo Santos Presentation
* 13 x 10-6 cm/mN for Transfiguration Orpheus
* 5 x 10-3 m/N for Denon DL-103SA
Beregning af egenresonansen kan man regne sig frem til - jeg lavet et Excel regneark, der klarer det nemt. DOWNLOAD HER
Eksempel: (Der kan ikke regnes her - download Excel skemaet).
| Arm masse | 11,0 | gram |
| Pickup vægt | 8,3 | gram |
| Skruer/hus | 0,5 | gram |
| Compliance | 8 | x 10-6 mN |
| F = armresons | 12,9 | Hz |
Som default er skemaet udfyldt med tal
for mit eget system
I de gule felter er der indtastet følgende:
* Triplanar MK VIIi arm - bevægelig masse 11 gram
* Pickup Sumiko Palo Santos Presentation - vægt 8,3 gram
* Compliance angivet til 8x10-6 m/N
* Skruer sat til 0,5 gram
Resultatet er absolut acceptabelt, men
kunne godt ligge lidt lavere. Evt. kan der tilføjes masse. En keramisk
mellemlægsplade mellem pickup og hus vil tilføje ca. 2,5 gram og give en Fs på
lige under 12 Hz.
Tangential armen
Tangentialarmen kan deles op i to grupper. Dem der virker via en motor og aktiv styring (f.eks. B&O, Rabco og Goldmund) samt dem der kører via påvirkning fra rillen i pladen - f.eks. Forsell, Clear Audio, Kuzma m.fl.)
Specielle arme
Gennem tiden har der været lavet mange specielle arme. En del af dem forsvinder meget hurtigt igen, mens andre på trods af deres måske lidt aparte udseende har opnået succes.
Blandt disse kan nævnes Transcriptor Vestigal, Dynavector DV501, 505 og 507, XX samt xxx
Transcriptor Vestigal er et typisk eksempel på 70'erne kapløb om at få den absolut laveste masse. Som det ses på billedet er selve monteringsfladen hvor pickuppen (Her en ADC) afkoblet via et hængsel. Den tynde tråd går så vi et hjul til et lod, der sørger for det nødvendige nåletryk. Resten af armen klarer så kun den vandrette bevægelse. Smart, men i praksis nærmest umuligt at få til at virke.
Vestigal angiver den effektive armlængde til 1 3/8" - svarende til lige under 4 cm. Til gengæld anbefaler de pickupper med en compliance på 30 x 10-6 mN eller højere!
Dynavector DV 501, DV 505 og DV 507.
Lige som Vestigal armen bygge denne på princippet omkring 2 arme i een. Den er dog langt mere gennemført og absolut ikke designet til brug med højcompliante pickupper - faktisk lige det modsatte.
Også her er der en vandret del og så en kortere arm, der tager sig af de vertikale bevægelser . For en komplet beskrivelse og test se her: LINK TIL TEST AF DV 507 mk II
Garrard Zero 100
Denne tonearm kom frem i 1970 og byggede til del på et patent af P. W. D. Burne-Jones fra 1953. Her er der tale om et såkaldt tetragon princip som får armen til at spore tilnærmelsesvis tangentialt. Nålen placeres præis under omdrejningspunktet og i praksis giver det en fejlsporing på +0.025 / -0.018°.
Thales -
nkjkljkl
