Justering og opsaetning

Avatar Pladespilleren.dk

Justering og opsætning af din pladespiller

Opdateret 7. august 2017

___________________________________________________________________

Jeg vil dele dette emne op i 5 dele:

* Montering af pickuppen i armen (SE HER)
* Den mekaniske justering og optimering af armen
* Pladetallerken og dæmpning
* Pladespillerens placering og afkobling
* Den elektriske tilpasning af pickuppen til det efterfølgende kredsløb (MC/RIAA forstærkeren og MC trafoen).

Mekanisk opsætning af din pladespiller

Opsætning og justering af en pladespiller er typisk noget af det der volder de fleste problemer. Det kræver lidt teknisk indsigt og ikke mindst fingerfærdighed. Men korrekt opsætning af en pladespiller er vigtig, for at opnå det optimale af den investering du har gjort. Jeg går ud fra du har en "færdig" pladespiller med arm og pickup samt en passende RIAA forstærker. Skal du selv montere en arm på et værk, eller udskifte en arm er det noget mere kompliceret. SE MERE OM DET HER

Ud over at armen på din pladespiller skal give de perfekte forhold for pick-up’en, kan vi stille nogle elementære krav:

- En lift, der kan justeres i højden
- Let adgang til indstilling af nåletryk og antiskating
- adgang til justering af de geometriske parametre, f.eks. armhøjden
- mulighed for let udskiftning af signalkablet

For nogle vil et aftageligt hoved (headshell) eller en udskiftelig arm være prioriteret højt. Andre sætter pris på automatik og auto sluk, når pladen er færdig.

Med hensyn til justeringer er der mange begreber at holde styr på. En hurtig opremsning indeholder:

- Nåletryk,
- Anti-skating,
- Overhang,
- Offset,
- Zenith,
- Azimuth
- Armhøjde
- Vertikal sporingsvinkel. (VTA)
- Skærevinkel (SRA)

Flere af disse angivelser vil måske virke lidt uforståelige. Især hvis du er vant til CD-afspillere. I det følgende kommer jeg med forklaringer på alle de mange muligheder. Nogle af emnerne har fået deres egne sider, hvor jeg går mere i detaljer.

Nåletryk
I de gode gamle dage angav man nåletrykket med et vist antal gram. Nu angives sporingskraften ofte som mN (miliNewton). Løseligt kan du sætte 10 mN = 1 gram. Dette er ikke helt præcist, men i praksis tilstrækkeligt. Visse fabrikanter - f.eks. B&O og Shure leverer nåletryksvægte, der fungerer fortrinligt. Alternativt kan du vælge, at stole på de indstillinger, der er markeret på din arm. Har du flere pickupper, vil jeg anbefale, at du investerer i en god elektronisk nåletryksvægt, som kan fås for få 100 kroner.

Hvor stort nåletryk skal du så anvende? Hvis svaret skal være kort: "stort nok - men ikke for stort". Dog bør du under ingen omstændigheder køre med for lavt nåletryk. Det er en udbredt misforståelse, at for højt nåletryk slider unødigt på pladerne - det er lige modsat. Ved for lavt nåletryk får du fejlsporing og forvrængning. I praksis vil det sige, at pick-up nålen ikke kan holde kontakt med rillen, men "bumper" rundt fra side til side. Hver gang skærer nålen sig ind i rillen og ødelægger pladen. Hvis manualen for din pick-up siger 1,5 - 2,5 gram vil jeg hellere anbefale de 2,5 frem for de 1,5 gram. Der findes testplader, som kan afsløre fejlsporing grundet for lavt nåletryk. Men typisk vil du høre det som knas og støj ved høje niveauer. Dette kan dog også skyldes en slidt nål.

På en måde kan man sammenligne pick-up’ens ophæng med støddæmperne i en bil. Belaster du systemet for hårdt går det i bund og for lidt så hopper det hele ukontrollabelt rundt. Ser man pickuppen i rillen, kan man forholdsvis nemt bedømme om nåletrykket er alt for højt. Der skal være en rimelig frigang og afstand ned til pladen.

Et helt andet meget overset problem er, at pick-up’en indvendigt kun fungerer optimalt ved det korrekte nåletryk. Her vil spoler/magneter sidde korrekt i selv motorsystemet (Her kommer vi så ind på selve pickuppens opbygning, som du kan læse mere om her pick-up’en.

Således er det optimale nåletryk et kompromis mellem den rette sporing og korrekt position af pick-up’ens interne dele. Det hele kan lyde noget kompliceret, men i praksis bør det ikke give dig søvnløse nætter. Husk på, at under afspilning vil nåletrykket alligevel variere let i takt med buler og ujævnheder i pladen.

Overhang (off-set og skating)

Dette emne har fået sin egen side - se her: OVERHANG

Zenith eller horisontal sporingsvinkel
Dette parameter er nært sammenhængende med offset og hvor tæt vi kan komme på det perfekte i forhold til den tangentiale linie. Det nytter selvfølgelig ikke noget at armen er justeret 100% korrekt, hvis pick-up’en sidder skævt i huset. Med "skævt" menes her om den er drejet i forhold til den optimale offset vinkel. Dette illustreres bedst, hvis vi forestiller os pick-up’en set oppefra eller nedefra. Ideelt bør selve nålearmen (på engelsk cantilever) flugte med de lige linier vi har ved de 2 nulpunkter der skærer tangenten. For det meste er det tilstrækkeligt at indstilles vinklen ved hjælp af pick-up husets sider - hvis ellers de er nogenlunde vinkelrette. Det vi ønsker er faktisk, at selve nålen rammer de 2 sider af rillen i en præcis vinkel på 90 grader. Den eneste måde at sikre sig en 100% korrekt justering er et oscilloscop koblet til de 2 kanaler på en monoplade. Når de 2 kanaler er 100% i medfase er justeringen korrekt (men kun disse 2 steder på pladen). Jeg kender dog ikke nogen, som går til disse yderligheder, og en ren visuel justering er tilstrækkelig.

På nogle pick-up’er kan selve nålerøret sidde en smule skævt. Pas på med at justere ind efter denne skævhed, for den vil ofte blive rettet op når der spilles. Prøv så vidt muligt at kontrollere om nålefanen ændrer position under afspilning.

På visse arme sidder pick-up’en fast i huller med så snævre tolerancer, at det ikke er muligt at dreje den. I så fald bliver du nødt til at stole på, at offset vinklen i selve armen er OK

Vertikal Azimut
Den anden led vi kan dreje pick-up’en ses bedst lige forfra. Et godt gammelt trick anbefaler brug af et spejl. Hermed kan man sikre sig, at pick-up’en sidder absolut lodret - men det betyder ikke altid at nålen gør det. Hvis ellers det er muligt, bør man kigge ned i rillen og se om pick-up nålen sidder helt lodret .... (hvem kan det?). Med andre ord - hold dig til pick-up huset og stol på at nålen sidder lige.

De fleste arme har mulighed for at løsne en lille skrue lige bag pick-up huset, så det kan drejes. På andre arme drejes arme ved selve basen. Har armen ikke mulighed for denne justering, kan man som et kompromis skubbe små stykker papir ind under pick-up’en og på denne måde ændre vinklen. Det er dog et kompromis, som jeg kun anbefaler, hvis justeringen er helt i skoven. Visse af Ortofons pick-up'er har en smart montering med en lille spids (en slags spike) så den kan vippes ved at løsne eller stramme de to monteringsskruer. Dette kan man efterligne ved at putte et lille stykke metal - f.eks. spidsen af en knappenål - i klemme mellem pick-up og hus. Typiske Unipivot arme - f.eks. Mørch - justerer Azimut ved at dreje den assymetrisk ophængte kontravægt, hvorved hele armen tipper til den ene eller den anden side.

Justering af den vertikale azimut påvirker kanalseparationen eller kanaloverhør, og den kan nok fortjene at få lidt opmærksomhed. Især når man tager i betragtning at den for mange billigere pick-up’er ikke er alt for god. En forkert justeret vertikal azimut resulterer i et lettere rodet lydbillede med manglende punktformighed og præcision. Modsat vil en justering selvfølgelig stramme disse kvaliteter op.

Seneste påfund er The Fozgometer. Det er et lille apparat som sammen med en testplade måler azimut. Feikerts Adjust+ PC måleprogrammet kan gøre det samme. Begge er dog dyre løsninger, som nemt kan løbe op i hvad mange giver for en hel pladespiller.

Vertikal sporingsvinkel (VTA - Vertical Tracking Angle)
Nu bliver det vanskeligt - så hold tungen lige i munden.

Et af det mest misforståede begreber er "den vertikale sporingsvinkel". Mange forbinder det med den vinkel armen beskriver set fra siden. Altså hvor meget den hælder eller stiger fra omdrejningspunktet og frem mod pick-up’en. Det vi i virkeligheden søger er den korrekte vinkel på selve pick-up’ens nålefane (VTA) eller rettere nålen i rillen (RKA) - stadig når vi ser den fra siden.

Vi taler her om den såkaldte skærevinkel. Så i stedet for VTA burde vi tale om SRA (Stylus Rake Angle). Den normale standard for skærehoveder angiver en skærevinkel på 1-2 grader. Denne vinkel anvendes for at kompensere for en mekanisk forvrængning der opstår ved selve skæringen af matricen. Du kan således ikke være 100% sikker, men de fleste pickup fabrikanter oplyser en VTA for deres pickupper - hvilket så kan oversættes til en korrekt SRA. Noget helt andet er det så, at det gør pladeproducenterne ikke. Ideelt mener mange, at man bør justere VTA (RKA) ind for hver enkelt plade. En meget besværlig løsning og i praksis er der da også kun meget få, som gør det.

Umiddelbart kender jeg ikke nogen arm, hvor man kan vinkle selve pick-up’en på denne led, så her må vi nødvendigvis stole på at arm og pick-up passer sammen. Bemærk at ændringer i nåletrykket vil ændre sporingsvinklen - det samme gælder buler og ujævnheder i pladerne (som ikke kan undgås). Med for stort nåletryk presses nålen op i huset og vinklen bliver for lille. Med for lavt nåletryk bliver vinklen for stor. Noget helt andet er, at en forkert eller sjusket montering af selve nålen på nålearmen selvfølgelig vil gøre det helt umuligt.

Som et kompromis kan vi ændre vinklen en smule ved at hæve og sænke armen. Her snakker vi som om ændring af den vertikale sporingsvinkel, men faktisk udført et forkert sted. Det kan dreje sig om ganske få grader og alligevel mener mange, at det er hørbart - især med moderne nåleslibninger

Ændring af VTA vil ændre lydbilledets præcision men det kan også berøre de frekvensmæssige yderpunkter. Hvis armen står for højt (hælder ned mod pick-up’en), vil du opleve en udflydende tyk bas samt aggressive tendenser i højfrekvensområdet (betoning af s-lyde). Er armen justeret for lavt (hælder opad frem mod pick-up’en) vil du opleve en kort stram og let dæmpet bas samt en reduktion i højfrekvensen og dermed dårligere gengivelse af detaljer. Rent fasemæssig (gengivelsen af rummet) vil man også kunne høre, når man rammer den optimale justering. Et eller andet sted mellem disse yderpunkter vil det hele falde på plads. Du får en afbalanceret gengivelse, hvor de frekvensmæssige yderpunkter hænger sammen og lyder mere korrekt.

ELLER ER DET NU OGSÅ KORREKT? Hvor meget skal der justeres, før det er hørbart? Dette emne har været og bliver stadig vildt diskuteret på nettet. Der findes nærmest 2 lejre, som står stejlt over for hinanden. Se den meget grundige og overbevisende artikel om emnet skrevet af Geof Husband fra TNT/Frankrig - http://www.tnt-audio.com/sorgenti/vta_e.html

På mange områder vil jeg give ham ret - små justeringer af VTA er ikke hørbart (jeg kan ikke høre det), men større ændringer medfører i min verden de ovenfor beskrevne ændringer. Hvis ikke du har muligheden for at justere VTA, skal du altså ikke fortvivle, i så tilfælde kan man evt. korrigere (læs forøge) ved at lægge noget under armbasen. Selvsagt kan man ikke sænke armen på denne måde. Husk således, at ved tilføjelse af evt. plademåtter eller underlag at korrigere højden tilsvarende. En god normal rettesnor er, at lade armen være vandret og således tro på, at pick-up’en er korrekt vinklet. Enkelte arme tilbyder en nem justering af VTA - endda også under afspilning. Således er det nemt samtidig at høre hvad der sker.

Principielt vil du også ændre overhang, hvis du hæver eller sænker armen meget. Ganske få mm vil ikke have den store indflydelse. For en sikkerheds skyld bør du dog sørge for den korrekte højde, før du indjusterer overhang.

Pladespillerens placering og evt. afkobling

Generelt vil jeg sige at din pladespiller skal stå solidt på toppen af et tungt rack eller en væghængt hylde. REGA er af en anden mening og anbefaler at placere dere pladespillere på noget spinkelt og let uden stor masse. Her støder vi på to forskellige filosofter. En stor tung pladespiller der ikke så nemt bliver rokkert af selv højre lydtryk, men så til gengæld kan have svært ved igen at komme af med evt. energi. Dette kontra en lille let pladespiller, der kan bliver påvirket af udfra kommende vibrationer, men som så til gengæld hurtigt kommer af med energien.

Dette kan afstedkomme mange diskussioner (og har gjort det). Men hvis du har alt andet end en REGA eller en anden efter samme konstruktionsprincipper, så sæt din pladespiler på noget tungt og solidt.

ELEKTRISK TILPASNING

Her kan jeg ikke helt undgå at komme ind på nogle elektriske begreber. Hvis du ikke forstår, så har du måske ikke fulgt godt nok med i fysiktimerne i skolen?

Her får du grundreglerne, men selvfølgelig er der en masse undtagelser. Faktisk kan hele dette område være kilde til masser af spændende eksperimenter og tweaking, der får din pickup til at spille perfekt. Eller også kan det drive dig til vanvid, så du aldrig får hørt noget musik.

Men graver jeg lidt dybere i den elektriske tilpasning (impedans og kapacitiv tilpasning), bør der ske en optimering for hver enkelt pickup. Rent elektrisk har det noget at gøre med dæmpning - såvel mekanisk som elektrisk - af det svingende system som en pickup udgør. Rent lydmæssigt hører vi det som en frekvensmæssig afvigelse, eller "mere luft", "bedre kontrol", "mere overblik", "bedre rumgengivelse" og mange andre parametre.

MM og MI pickupper

En typisk MM eller MI pickup har et udgangsniveau omkring de 5 mV ved 5 cm/sek rillehastighed. Dette kan variere en del. High output MC ligger typisk noget lavere - omkring de 2,5 mV. MC pickupper kan ligge i området fra 0,5 mV og helt ned til under 0,1 mV. Der er således stor forskel og derfor også behov for, at de efterfølgende forstærkerled kan forstærke signalet mere eller mindre. Alligevel må du forvente, at der kan være en niveauforskel mellem din pladespiller og digitale kilder.

I mange år har man sagt at MM og MI var nemmere at gøre tilfredse. De skulle ikke have så stor forstærkning og defor kunne man forvente lavere støj. Prismæssigt er de også mere overkommelige. Mange starter ud med en MM/MI pickup. Det kan være Ortofon, Grado eller Goldring. I de fleste tilfælde spiller det sikkert fint, men der er nogle ting man lige skal tage hensyn til.

Som tommelfingerregel siger man, at en MM pickup skal belastes med 47 kohm og en vis kapacitet (pF). Spolerne i en MM eller MI pickup har mange viklinger og derfor en høj indre impedans (induktion). Man siger at pickuppens udgangsimpedans er høj. Begrebet udgangsimpedans kender vi også fra vores effektforstærker som "dæmpninsfaktor". Her kobler vi forstærkerens lave indre impedans til nominelt 4 eller 8 ohm højttalere. For pickuppen skal vi også have en impedans der passer med den belastning den skal "se" ind i. Da MM og MI er forholdsvis højimpedante skal de se ind i 47 kohm eller måske mere.

Alle pickuper har en højfrekvens resonans bestemt af deres elektriske parametre samt den bevægelige masse. For MM og MI er den ofte ved en lavere frekvens nede i det hørbare område. Det vil typisk give et løft i området 15 til 20 kHz. Denne resonans kan passende dæmpes ved at tilføje en kapacitiv belastning på indgangen af RIAA forstærkeren. Hvor stor denne kapacitet skal være er svært at sige. Regn også med at kapaciteten i armen og signalkabler skal lægges til den der er i indgangen. Jo højre kapacitet (pF - pico Farad) desto mere dæmper vi toppen.

Grundet den højere impedans kan disse pickupper ofter give problemer med støj i form af snerren, brum og statisk elektricitet. Faktisk skal man være mere omhyggelig med afskærmning og korte kabler med MM og MI end med MC pickupper.

MC pickupper

En MC pickup skal typisk belastes med omkring de 100 ohm, mens den kapacitive belastninger ikke har den store betydning. High Output MC pickupper belastes typisk som en MM.

I modsætning til MM og MI så har MC pickupper et meget mindre spolesystem med lav impedans. Det kan ligge fra ca. 30 ohm og ned til under 1 ohm. En tommelfinger regel siger man skal belaste med ca. 10 gang den indre impedans (i en aktiv MC/RIAA). Med en MC trafo bliver det noget mere avanceret. Til det brug har jeg lavet et regneark, så du kan beregne hvad kombinationen af din pickp og trafo giver af impedans og forstærkerning. MC TRAFO BEREGNING

Hvis vi holder os til low output MC pickupper kan man sige, at jo lavere impedans - jo mere kontrolleret bliver de lave oktaver, men samtidig dæmper/tæmmer man de øvre. Omvendt vil for høj belastningsimpedans give en noget livlig og ukontrolleret bund og typisk et løft opefter - en betoning af de øvre frekvenser.

TILBAGE TIL FORSIDEN