Pladespilleren.dk 

Besøg hos Bruno - En gammel ven med et absolut vellykket anlæg 

Seneste opdatering 5. september 2020

Besøg hos Bruno i København

Jeg har kendt Bruno i mange år. Vi mødtes første gang i midten af 70’erne i Københavsn hifi-klub. Dengang holdt klubben til i kælderen under Herlev Bibliotek. Det må være ca. 45 år side – jo, vi er nogle gamle rutinerede rotter! Tror første gang jeg besøgte ham var starten af 80'erne. Der er sket meget siden da og vi er begge blevet ældre og forhåbentligt klogere.

Som det har flasket sig, er jeg på forunderlig vis kommet til at bo i nærheden af Bruno, så det var bare lige en hurtig tur på cyklen. Bruno have taget hele familiealbummet frem (med billeder af anlægget), men jeg vil nøjes med nogle stykker her for at mindes fortiden. Flere vil nok nikke genkendende til mange af de klassiske apparater.

Som det ses af billederne har Bruno været en del igennem. Den nærmest klassiske Coral Studio 100, Senere DALI og Sonus Faber.Rotel og Sansui blev erstattet af  Nakamichi PA5 effekt. Bemærk også Technics "bageovnen" cassettebåndoptager. Der har også være en del pladespillere, som den første Technics direct drive og den i dag meget eftertragtede DQX 1000 fra Micro Seiki. Som et lille kuriosum kan det nævnes, at Brunos gamle Technics efter en omtumlet tilværelse nu befinder sig hos en fælles ven, hvor jeg har sat en god Goldring pickup i SME armen. Jo, den spiller stadig!  Der har været meget mere, end lige det som ses på billederne. Som mange af os andre har Bruno gjort sig nogle erfaringer og det bærer hans nuværende anlæg også præg af.

Hurtigt spoler vi frem til 2020.

Signalkilden var indtil for nyligt kun CD. Bruno holdt meget hårdt på, at streaming eller rippede CD filer fra en god harddisk lød helt forkert. Det mener han sådan set stadig, men han lytter nu også med glæde til Tidal. Der er mange CD plader i hans samling og jeg må indrømme, at de lyder bedre end Tidal her hos Bruno. Afspilning sker på en stor Yamaa CD-S2100, der også fungerer som DAC for streaming og TV. Streaming sker ligeledes fra en Yamaha - en lille WX-C50 som henter signalet trådløst via WIFI. 

Han har dog stadigvæk ikke nogle rippede filer eller HD filer hentet fra nettet. Det hele er således alm. 16 bit 44,1 khz.  På den anden side, kan man så sige at hans CD-afspiller hører til i en absolut høj klasse. Den store Yamaha CD-S2100 er nok ikke kendt af så mange, men den gør det rigtigt godt. Med digitale indgange, har den også mulighed for at tage en eller anden form for USB streaming, men den funktion bruges ikke.

Pladespiller findes som nævnt ikke længere. Dem har han droppet for længst og andre har gavn af såvel de fine pladespillere samt alle pladerne.

Mellem CD og forforstærker finder vi et meget usædvanligt apparat fra Copland - DRC205. En digital equaliser og rumkorrektion. Som mange andre har Bruno været plaget af en masse rum problemer. I visse områder i bassen medøførte det peaks på op til 12 dB! Det sker, når rummets bredde og højde har nogle uheldige forhold, så der opstår stående bølger. Før var det nærmest ødelæggende for musikken, hvor bas var lig med en ubehagelig rumlen. Med Copland DRC205 indkoblet og indjusteret efter måling i rummet, er det hele på plads. Se kuverne her ovenfor, hvor man tydleigt ser hvad der sker. Da DRC205 ikke har digital indgang, betyder det en konvertering fra analog til digital og tilbage igen. Med andre ord er det ikke den fine DAC i Yamaha afspilleren vi hører, men den der sidder i Copland.

Forforstærkeren er ikke en man ser hver dag. Tyske MBL er nok mest kendt for deres tøndeformede rundtstrålende højttalere. De har dog også både for- og effektforstærkere i programmer. Bruno har købt denne MBL 5011 af en kammerat, der opgraderede til noget langt dyrere. En imponerende flot og godt lydende kontrolforstærker. 20 kg kampvægt og et væld af faciliteter. Den har bla. både RCA og XLR ind og ud. Bruno kører dog kun med RCA i hans system.

Fra den flotte MBL går signalet til en meget lille, men absolut kapabel Bel Canto REF 500S. Det er en PWM forstærker, men helt bestemt en af de mest vellydende af slagsen. Med 2 x 250 Watt i ohm og ca. det dobbelte i 4 ohm, er der rigeligt med effekt. Den erstatter en stor og meget tung Rotel med samme effekt. Ifølge Bruno lyder Bel Canto dog bedre og så er den til at flytte rundt med – den vejer kun 7 kg.

Endelig er der så højttalerne. Dem vil mange helt sikkert nikke genkendende til. B&W 802 D2, den nu ”gamle” version med den gule mellemtone. Den nye D3 model med grå mellemtone og et noget andet design kan tænkes at have bedre lyd, men designet kan vi så diskutere. Jeg kan bedre lide de gamle!

Brunos højtattalere står i rosentræ og så alt det obligatoriske blanke samt sort skind. Som det ses af billederne, kan man spejle sig i dem. En meget flot højttaler. 

For de få der ikke skulle kende B&W 802 D (for diamant), så er det et 3-vejs basreflekssystem. Bunden klares af to stk. 8" rohachel basser og en port i bunden af højttalerne. I den runde støbte kugle sidder en 7" kantløs mellemtone med kevlarmembran og neodym magnet. I toppen er der så en 1,5" diamant dome, Dette hårde materiale bringer højfrekvensresonansen så langt op, at den ikke generer.

Kabler og tweaks

Med vilje har jeg sprunget alt om kabler, diverse fødder samt dæmpning over. Her får Bruno selv lov til at fortælle, for han har helt sikkert sine standpunkter.

Først fik jeg en lang opremsning af de kabler, der bruges i dag.  

Vi starter der hvor strømmen kommer ind og der hvor der kan opstå problemer. Der er en isoplug på både køleskab og modem. Støj bliver således filtreret fra og knald fra køleskabet er nu helt væk.

Eh Audioquest Niagara 1000 strømskinne gemmer sig bag anlægget. Her henviser Bruno til en meget god anmeldelse i Stereophile, der netop fortæller om meget positive egenskaber med denne i kombination med hans Bel Canto effekt. Niagara 1000 får strøm fra vægudtaget via et Isotek kabel. Fra strømskinnen forsynes så CD-afspiller og Coplan via Xindak FP-1 kabler (sølv).  Et Gigawat LC-3 mk. III fosyner forforstærkeren, og et Eichmann Express går til Bel Canto forstærkeren.  Endelig er der så streameren, som forsynes af et Audio Quest NRG/-II- Alle kabler er faset end - udmålt og mærket på stikkene. Bruno forsikrer mig at detta absolut kan høeres. Mere luft og transparens.

På signalsiden finder vi  Transparent Superior. der ved højttalerne suppleres af den seneste investering - et sæt NordOst reference jumpers. Igen noget der absolut kunne høres. Fra CD til Copland finder vi et Chord Shawline. Videre i signalvejen er der endnu to Transparent kabler. Et Music Link V fra Copland til forforstærkeren og et Super fra forforstærk til Bel Canto effekten. På digitalsiden fra Yamaha streamer til Yamaha CD er der et Chord Clearwawe, men inden længe skal der prøves noget nyt.

Rent akustisk er der også gjort en del for at dæmpe rummet. Flere puder i sofaen og tykke tæpper, samt to Ecco Busters placeret på væggen bag højttalerne. På billeder ser man også fler af de meget tunge læder-mus. De er meget tunge - fyldt med en slags metal og sand. De dæmper alle vibrationer meget effektivt. Endelig er der også dæmpefødder under apparaterne. Fler forskellige typer fra Iso Acoustics. Bag hylden anvendes SD-fødder som kabel-løftere, så kablerne ikke kommer i kontakt med gulvet.

Der er ikke blot skifter ud mellem de mange kabler. Der bliver lyttet hvoer gang. Bruno fortæller mig om de kabler, der ikke kom gennem nåleøjet og leverede et tilfredsstilende resultat. Det springver vi dog over her. Men jeg må så spørge hvad Bruno oplever, at kabler og andre tiltag gør for lyden? Svarent kommer med det samme "Det virker som en slags 'pleasure controll' - altså mer behagligt at høre musik. Der er en sortere baggund og flere detaljer. Eller kort sag mindre lyttetræthed og mere fornøjelse og glæde over ens anlæg." Ja, det skulle så vise sig, så straks videre til det næste punkt - At nyde musikken!

Masser af alting

Lyden hos Bruno er kort sagt ”overvældende”. Ikke alene sidder du forholdsvis tæt på de store højttalere, men de og resten af anlægget har en detaljeformidling af den anden verden. Nogle vil nok sige at det hele lige er en tand for meget eller for klinisk og præcist. Hver sin smag, men det her er absolut medlevende og meget afslørende. Man hører tydeligt at der er styr på rummet. Bassen står stramt og veldefineret. Vi er meget langt fra den engelske tilbagelænede og runde lyd som f.eks Rogers og Harbeth. Her er der smæk for skillingen og musikken er både fysisk og med et stort lydbillede bredt ud bag ved og foran højttalerne.

Man kan sige, at musikken kommer ind i rummet og nærmest op på skødet af dig, når der drejes lidt på voulmenkontrollen. Det er et spørgsmål om smag, for lyden er meget forskellig fra  elektrostater eller magnetostater. Her tænker jeg på f.eks. Martin Logan, der lægger et pænt flot lydbilleder langt bag højttalerene. Magneplanar er lidt af det samme, men de er også lidt tilbageholdende. Her er lyden hos Bruno langt mere fremme. Jo, der er dybde og bredde i lydbilledet, men hele tiden bliver man overvældet og nærmest blæst bagover af de mange detaljer.

De tidligere alu-diskanter i B&W højttalerne var en af mine yndlingsaversioner. Jeg hadede den underlige måde de gengav toppen på. Med denne diamant coatede version er det pist væk. Toppen står super detaljeret og aldrig på nogen måde skarp eller fremhævet. Her må de fine Mundorf Gold silver oil kondensatorer også være med til at give det gode resultat.. Tankevækkende er det også, at den lille Bel Canto er en PWM forstærker - altså det som nogen kalder "digital" . Der er dog ikke noget digitalt i den. Det er puls widde modulation og  hvad Bel Canto har gjort ved jeg ikke. Men den spiller mildt sagt fremragende.

Alt i alt må jeg konkludere at Brunos anlæg meget godt viser, hvad det er vores hobby går ud på. Du lægger en masse energi i det hele, skifter ud og får erfaring. Til sidste står der så en anlæg, hvor det hele forhåbentligt spiller langt bedre end summen af de apparater og kabler, der er sat sammen. Man kan sige, at der opstår en slags symbiose, hvor alting bare falder i hak Man kunne have sine tvilv, når man hører alle de kabler og apparater, der her er kombineret. Men kort sagt er det en fornøjelse, ikke bare at høre, men at ”opleve” musikken hos Bruno!

 TILBAGE TIL FORSIDEN