Pladespilleren.dk

Kontravægten nr. 7/2009 - Fra LP til USB

Dantax Vinyl 5 USB pladespiller
Pris: ca. 1.000,- kr
Information: http://www.dantax-radio.dk/

En meget billig pladespiller, der endda også kan overspille dine gamle LP’er til cd. Men kan den også spille musik?

Der står oprydning på programmet og manden i huset bevæger sig op på loftet. ”Nej – der står jo alle mine gamle LP’er. Hvorfor hører jeg ikke dem mere?” Sådan kunne det ske, men ellers er der også mange, som bliver inspireret af artikler i dagbladene og her i HF, der fortæller om LP’ernes stigende popularitet. De gode gamle skiver (dem som børnene kalder for ”store sorte cd-plader) skal pudses af, så de igen kan komme til ære og værdighed.

Hvad gør man så? Måske søges der lidt på nettet efter en billig pladespiller. Eller måske går man til den nærmeste forhandler og hører lidt om hvad, der kan lade sig gøre. Mange vil nok synes, at en pladespiller der samtidig også kan overspille pladerne til CD, er rigtig smart. Denne løsning er populær og et kig på nettet resulterede i flere forslag. Jeg slog hårdt og kontant ned på Vinyl 5 LP-USB, som herhjemme forhandles af Dantax. På nettet kaldes den også for DJ-Tech. Efter en opringning til Dantax dukkede pladespilleren op et par dage senere. En stor pakke, men kun ca. 4 kg indhold. Umiddelbart en noget anden vægt og prisklasse, end hvad jeg er vant til. Men der var absolut mange ting i den lette pakke.

Når forventningerne ikke er store, så bliver man nemt overrasket. Det skete afgjort også her. Tænk på, at man får en pladespiller med Audio Technica pickup, en indbygget RIAA, samt AD-konverter og alle nødvendige kabler samt software til optagelse på PC. En komplet pakke for hvad nogen af os nemt giver for bare et par phonostik! Det må da siges at være en komplet pakke.

Pakkens herligheder

Efter en trinvis udpakning åbenbarer der sig noget, som absolut ser ud som det mange forventer af en pladespiller. Den har solide fødder, en sort plint og et flot røgfarvet akryl låg. Det hele samles meget nemt. Kontravægten sættes på armen. Pladespilleren leveres med en lille Audio Technica MM pickup. Den har ikke noget typenavn og ser meget anonym ud. Manualen nævner heller ikke noget, men på nettet fandt jeg frem til, at det må være en AT3600 – en nærmest standard MM pickup, som følger med mange billigere pladespillere. Pickuppen var allerede monteret i det aftagelige SME-hus og skrues så blot på armen. Her stødte jeg dog på et mindre problem. Ikke uovervindeligt for dem der har erfaring med pladespillere, men så afgjort noget der kan skabe store problemer for andre. Ingen steder nævnes det præcist, hvor stort nåletryk der skal anvendes. Blot står der i manualen ”tilpasses den benyttede pickup”. På nettet er der heller ingen oplysninger. På manualens dataside står der: ”Needle pressure range 3-4 gram”. Jeg justerede ind til 3,0 gram, hvilket fungerede fint. 

Pladetallerkenen er støbt i plast og er forsynet med det nærmest obligatoriske stroboskop langs kanten. Dette belyses af en lille lampe placeret i venstre side, hvor man også tænder og slukker. Var der nogen som sagde Technics? Man ser tydeligt, hvor designet stammer fra, med den skråt affasede tallerken, som gør diameteren lidt større end de 30 cm og får det hele til at se rigtigt flot nostalgisk ud. En tur på køkkenvægten afslørede, at pladetallerkenen vejer 295 gram. Tæller man filtmåtten på ca. 60 gram og en standard LP med, kommer det hele op på lige under ½ kg. I øvrigt har den medfølgende filtmåtte et meget prangende disco-logo. Man kan dog vende den om og får så en mere neutral sort flade.

Dantax Vinyl 5 er, som navnet antyder det, forsynet med en typisk disc-jockey funktion i form af +/- 10 % pitch kontrol. Afgjort ikke noget man anvender til hifi, især ikke når hastigheden stort set er helt præcis lige ud af kassen.

Armen er af S-typen og der er en god lift, samt regulering for såvel nåletryk som antiskating. Med det aftagelige hus, er det muligt at anvende andre pickupper.

Bagsiden afslører tydeligt, at det er en anderledes pladespiller. Der er et sæt phono udgangsbøsninger og en lille omskifter, som kan udkoble den indbyggede RIAA forstærker. Underligt nok er der ikke nogen stelskrue, men der var ikke noget brum i de opkoblinger jeg prøvede. Herudover er der en net tilslutning og et USB-stik.

Den virker!

Dantax Vinyl 5 blev koblet til min forforstærker via det medfølgende standard phono kabel. Det var linie signal ud via den indbyggede RIAA. Næsten en overraskelse, at der kommer lyd ud første gang pickuppen sænkes i rillen. Jo den spiller faktisk glimrende. Lyden mangler dog noget substans og robusthed. Bunden er stort set fraværende, da den mangler lidt afsæt og substans. Toppen klinger lidt ensformigt og uden luft. Der er ikke de store forskelle mellem pladerne, her er det afspillerens egenlyd der går ind og bestemmer. Men ikke desto mindre spiller den pænt, støjfrit og på trods af de beskedne data uden umiddelbare hastighedsafvigelser og andre uønskede bidrag. For mange vil det her afgjort være et nostalgisk genhør med de gamle plader.

En hurtig forbedring kunne være at sætte en bedre pickup på – troede jeg. Et par i den meget dyre ende blev også prøvet, men det er jo noget urealistisk med en 5.000 kroners pickup på en pladespiller i denne prisklasse. En lille MM som f.eks. Ortofons 2M Red eller Blue ville nok være et oplagt valg. Jeg prøvede med en ældre high output MC samt en 30 år gammel Shure MM. Det første man skal sikre sig, er at pickup og hus ikke er for tungt. Der er begrænsninger for, hvor meget armen på Vinyl 5 kan klare. Men da den først var oppe og køre, afslørede især den benyttede MC pickup lidt flere detaljer i top og bund samt et generelt mere roligt og velopløst lydbillede. Det var dog ikke de kvaliteter jeg ved der findes i den ellers glimrende pickup.  Måske nok værd at invester nogle hundrede kroner på en bedre pickup – det kan pladespillerens kvaliteter godt klare. Men glem alt om de dyrere pickupper, det vil være spild af penge.

En lidt anderledes bagside, med USB forbindelse og RCA udgange fra den indbyggede RIAA.

Med ekstern RIAA

Næste forsøg var så at springe den indbyggede RIAA over og i første omgang køre den medfølgende Audio Technica pickup direkte ind i en ekstern forstærker. At vælge en af mine dyre forstærkere, ville være meget uhensigtsmæssigt, så jeg fandt den lille Dynavox TPR-2 frem (se kontravægten nr. 3/2009). Den koster ca. halvanden gange så meget som hele pladespilleren, men må alligevel siges at udgøre et godt bud på en rigtig god RIAA i den betalbare klasse. Desuden har den en volumenkontrol, så den kan sluttes direkte til en effektforstærker. Forskellen er ikke til at overhøre. Faktisk gør det en væsentlig større forskel end det at skifte pickuppen. Specielt hvis pickuppen stadig går gennem den indbyggede RIAA.
Med den eksterne RIAA er der mere varme og fylde i lydbilledet og nogle af de unoder i toppen, som jeg i første omgang tilskrev AT pickuppen, må i høj grad siges at ligge i den indbyggede RIAA. Nu er der flere detaljer, selv om der stadig springes over og hele mellemtoneområdet lyder let klinisk og mekanisk.

Sammenlignet med de 2 alternative pickupper, så giver den eksterne RIAA en større forbedring. Men denne kvalitet vil man ikke kunne drage nytte af, når der skal optages via USB. Her er man afhængig af såvel den indbyggede RIAA samt AD konverteren. Hvis det primære formål er at overspille til PC, så må det være en lidt bedre pickup man skal kigge efter. De fleste vil dog være godt tilfredse med det der opnås med den færdige pakke.

Med den eksterne Dynavox RIAA koblet på lyttede jeg til blandt andet Eric Clapton Unplugged LP’en og måtte faktisk sande, at den lille Audio Technica pickup kan levere en dejlig sprød og livlig gengivelse opefter. Fodtramp og anden lavfrekvent indhold som forsvandt helt via den indbyggede RIAA, er nu lidt bedre defineret og gengivelsen er glat (udglattende) og uden den store dybde i lydbilledet. Til prisen er det imponerende og man sidder ikke lige og mangler de kvaliteter, som jeg normalt værdsætter ved afspilning af mine plader. Således må jeg sige, at der her på mange måder minder lidt mere om en billig CD med lidt ekstra i toppen og en klangbalance, som nok vil være sagen for mere populær musik. Med andre ord, rigtigt velegnet til de gamle ABBA og Gasolin plader, der hentes ned fra loftet. Desværre kan denne kvalitet så ikke hentes 100 % ind i de eventuelle overspilninger til PC’en.

Med denne RIAA får man så også en bedre udnyttelse af evt. andre lidt bedre pickupper, men så nærmer vi os en investering, som måske nok berettiger til at kigge efter en bedre pladespiller. Så er vi inde i spiralen og vejen mod en rigtig god pladespiller står åben.

Audacity og MAGIX

Overspilning til en PC kan ikke være meget mere enkel. Jeg har ikke været ude i alle detaljerne i de to medfølgende programmer. Dette er trods alt analogsiderne. Det undgik dog ikke min opmærksomhed, at man kan ændre samplefrekvens og bitrate ved optagelserne. Helt op til 24bit/96khz er muligt i Audacity. Dette kan dog kun udnyttes ved et analogt signal ind. USB forbindelse fra Vinyl 5 tillader max. 16 bit/48 kHz.

Vælger man den analoge indgang stiller det også lidt større krav til det benyttede lydkort og dettes AD konverter. Jeg har dog tidligere oplevet optagelser i 24 bit/96 kHz format, som faktisk indeholder alle de kvaliteter der ligger i pladerne. Omstændigt og meget langvarigt. Igen er det et spørgsmål om det ikke bedre kan betale sig at købe LP’en eller cd’en. Men til egne optagelser eller signaler fra f.eks. tuner eller båndoptager, kan programmets muligheder også komme ind som en god løsning.

Audacity skal afgjort afprøves noget mere, så jeg kan finde ud af, hvad det kan.

Det andet program der fulgte med pladespilleren, er MAGIX Audio Cleaning Lab. Programmet kan som navnet siger det, bearbejde de filer man har optaget fra LP (eller kassettebånd) og fjerne støj, knas og ridser. Nu er dette de analoge sider, så jeg vil ikke gå videre ind i programmet. Du kan selv downloade en gratis prøve version fra nettet og prøve det.

Musik fra LP til PC

Supertramp må høre til noget af den musik jeg spillede meget i 70erne, så ”Breakfast in America” kom på Vinyl 5 pladespilleren. Via Audacity programmet fik jeg spillet en pladeside over til min HP laptop. Efterfølgende blev musikken så gengivet fra hard-discen via de små højttalere, bare for at se om det virkede. Ikke overraskende lød det som sådan noget nu engang gør – ikke godt. Koblet til anlægget var lyden noget tam og tynd. Såvel HDMI digital ud og den analoge udgang blev prøvet. En overspilning til CD gjorde ikke den store forskel. Begrænsningerne ligger i selv indspilningen og her afgjort kilden, nok primært den indbyggede RIAA og AD-konverter.

Alt i alt var der ikke meget bund og top, men ridser og støj var fuldt intakte. I en snæver vending kan man da genkende sin musik, men den samme plade direkte fra Vinyl 5 og med liniesignalet ind i forforstærkeren var noget mere detaljeret og fyldigt. Koblet til den eksterne RIAA var det en helt anden verden, selv om der stadig er en pæn vej til de mere fuldblods pladespillere.

Jo man kan få sine plader over på PC eller brænde dem på en cd. Men efter overspilningen af Dire Straits/ Brothers in Arms var den direkte sammenligning mellem denne og købe cd’en helt utvetydig. Cd’en var lysår bedre! Flere detaljer, bredere frekvensområde og et langt større og mere veldefineret lydbillede. Tilmed kan denne gode gamle cd vel anskaffes for omkring 50 kroner eller mindre.

Konklusion

Jo, Vinyl 5 pladespilleren ser sej ud på hylden og ligner noget der koster meget mere. Den kan også rigtigt nemt overspille dine plader til PC’en (men det tager tid!). Drejer det sig om en mindre håndfuld eller to, så er det da sjovt at prøve. Men jeg vil nu hellere betragte Vinyl 5 som en let og sjov adgang til afspilning af de gode gamle LP’er. Har du en ekstern RIAA eller en indbygget i din forstærker, så brug den. Den er højst sandsynligt bedre end den indbyggede. Den lille Audio Technica pickup virker tilfredsstillende og passer fint til resten. Et lidt bedre resultat kan opnås med en opgradering af pickuppen, men det er afgjort kun den ekstra investering værd, hvis du kører med en ekstern RIAA. Via den indbyggede er der ikke meget at hente.

Hvis man vil mere, kunne man så begynde at snakke om modifikation og ændringer på selve værket. Men spørgsmålet er, om det kan betale sig. Måske lidt dæmpning af pladetallerkenen og lidt mere tyngde i kabinettet kan gøre det. Men man risikerer nemt at skabe flere problemer end man løser. Jeg vil i stedet vælge at se Dantax Vinyl 5 pladespilleren som en appetitvækker, der giver dig muligheden for igen at lytte til vinyl. Den kan være et trin på vejen til en bedre pladespiller. Bliver du først grebet af de sorte skiver, så er der mange andre bare lidt dyrere afspillere, som lydmæssigt kan gøre det meget bedre. Til gengæld er Dantax Vinyl 5 sjov og underholdende og den kan afspille alle de gamle plader. For mange vil den være en ”rigtig” pladespiller, fordi den ser ud som folk forventer sådan en skal se ud. De arme stakler - de ved ikke hvad de går glip af!

  Retur til FORSIDEN