AvatarPladespilleren.dk

Der skal musik til!

Senest opdateret 17. maj 2020

En musikudfordring der fortsætter ...

__________________________________________________________________________________________________________________________

På Facbook fik jeg en udfordring af Helmuth Wikke – nævn 10 plader der har haft indflydelse på din musiksmag.
Helt umuligt at holde sig til 10, men jeg gjorde det. Efterfølgende er der kommet flere til og fremover vil jeg helt sikkert supplere denne næsten kronologiske liste.

Bridge over troubled1.
Jeg vil sige, at det her er ikke blot indflydelse, men musik der har skabt den person jeg er og det jeg brænder for – god lyd! Meget svært kun at vælge 10. Skal det være pop, jazz, klassisk eller? Jeg lægger ud med at gå 50 år tilbage i tiden. Var en 14årig knægt, der blev inviteret ind til naboen ”Knudsen”. Her var der en stor Revox spolebåndoptager og Pioneer læderbetrukne hovedtelefoner. Blev sat i en blød stol og fik musikken på hovedet og i hovedet. Booom! sagde det og jeg var solgt. Simon og Garfunkel / Bridge over Troubled Water var min første rigtige stereo oplevelse, og hvilken fantastisk musik! Har stadig LPen og hører musikken jævnligt. Har fulgt Poul Simon og har mange af hans plader.
2.
Vi er først i 70’erne. Har fået mit første rigtige stereoanlæg. Lytter til plader, men også en del radio. Jørgen Mylius (som ikke hed ”de” dengang) spillede masser af god musik. Det var en sen aften. Familien og jeg var gået til ro, men jeg pillede mine to ”store” ITT- højttalere ned fra væggen og lagde dem på hver side af hovedpuden. Med hovedet placeret behageligt midt imellem højttalere sagde Mylius noget med ”Pink Floyd”. Så forsvandt jeg, helt uden LSD, hash eller spiritus svævede jeg 10 cm over sengen. Jeg var transporteret til ”The Dark Side of the Moon”. Havde svært ved at sove efter den oplevelse, men det var her jeg tog beslutningen. Jeg skal investere masser af penge i hifi-udstyr og købe masser af musik! Den beslutning har jeg aldrig fortrudt.
Synes også alle de andre følgende albums fra PF skal nævnes. Der har været spillet rigtigt mange gange. 
Dark Side of the moon
Band on the run3.
Vi skriver nu 1974 og min Akai kassettebåndoptager er defekt. Jeg har i mellemtiden lånt en Sony TC-134D, med Dolby! Har selvfølgelig lyttet til en del Beatles og de er også i samlingen af plader og bånd. Bandet er nu opløst og Poul McCartney har dannet et nyt. Låner Wings / Band on the Run på biblioteket og optager den på den fine Sony. Fantastisk musik og optagelsen er næppe til at skelne fra LP’en. Desværre kommer min Akai retur fra reparation og lyder lige så dårligt, som den hele tiden har gjort. Nedtur – måtte spare sammen til en bedre båndoptager, men først skulle der bruges penge på at købe LPen med Wings, sat spare sammen til at flytte hjemmefra. Har stadig mit eksemplar af ”Band on the Run” på LP samt en speciel 25  års jubilæums CD.
4.
1976. Queen / A Night at the Opera. Jeg var nu flyttet hjemmefra. Havde investeret i Accuphase forstærker og to store Coral Studie 100 højttalere. Husket en tur på strøget hvor jeg sent en let kølig efterårsdag stod i indgangspartiet foran Bristol Stereo Center. En udviklingshæmmet ung mand dansede, mens han sang med på den musik, der altid var i højttalerne i loftet. Han sang med på ”Bohemian Rapsody”. Det var ikke kønt, men jeg husker det på grund af hans umiddelbare entusiasme og glæde ved musikken. Jeg fortalte ham a det var Quenn. Om han forstod det ved jeg ikke, men hans begejstring var smittende. Jeg købte selv pladen kort efter og den bliver stadig spillet tit. Har også oplevet musicalen ”We will Rock You” i London. Der sang jeg selv med på alle sangene!
A Night at the opera
Out of the blue5.
Omkring 1978 kom Burger King til byen. Sammen med vennerne kørte vi (alt for hurtigt) ud ad motorvejen. Jeg havde ikke bil, men deres køretøjer var udstyret med kompetente anlæg, med fantastisk høj lyd bragende ud i det lille rum. Vi skrålede med på Electric Light Orchestra, som på dette tidspunkt var nået til dobbeltalbummet ”Out of the Blue”. Nok deres højdepunkt rent musikalsk. Nummeret ”Jungle” var et af favoritterne, der meget godt beskrev det der ventede os hos Burger King. Masser af unge mennesker og store biler, der alle skulle bevise deres kræfter. Der blev brændt gummi af, mens musikken bragede løs.
5.5.
 I 74 kom Supertramp med ”Crime of the Century”. Den kender alle, så jeg vil hellere fremhæv deres album fra 77 “Even in the Quietest Moments…”. Deres 5. album og I mine ører et helstøbt væk med meget lækker musik. Slutningen af pladen er genial. En form for symfonisk musik der slutter med starten – det ender i en kakafoni, hvor man hører alle musikerne  stemme deres instrumenter. Lytter stadig til rigtig meget til Supertramp den dag i dag.
Even in teh
Year of the Cat 

1976. Al Stewart / Year of the Cat. Hans syvende studiealbum og på det tidspunkt et af de bedst sælgende album i verden. Jeg lærte pladen at kende via vores musikklub hos F.L. Smidth, hvor jeg arbejdede. Pladen er lige som Dark Side of the Moon produceret af Alan Parsons.

Jeg har flere af hans følgende albums og han holder stadig den dag i dag.


6.
Vi springer hurtigt frem til 1988. Med egen ny lejlighed og nu et stort flot anlæg blev der investeret i masser af musik. Man kan sige jeg kom ind i min periode med kvindelige sangere. Der var Joni Michel, Rickee Lee Jones, Carly Simon, Tanita Tikaram, Tracy Champman og mange flere. Men jeg vil fremhæve en plade, der dengang fik masser af spilletid og som stadig gør det. Den første plade med Edie Brickel & New Bohemians / Shooting Rubberbands at the Stars. Min lokale pladepusher i ”Stereo Studio” på strøget havde anbefalet den. Jeg købte mange plader der, indtil forretningen pludselig lukkede. I 1992 giftede hun sig med Paul Simon, hvilket man skulle tro var befordrende for hedes musik karriere. De følgende plader manglede dog noget spontanitet og var for polerede. Jeg har de fleste af hendes efterfølgende plader, men debutpladen er altså stadig den bedste.
Shooting Rubberbands
Mulliggan and Webster7.
Der var Supertramp, Fleetwood Mac, Billy Joel, Al Stewart, Eric Clapton, Cat Stevens, Alan Parsons og mange flere op gennem 80’erne. Mange jeg kunne have valgt. Men i stedet vil jeg mindes min gamle kollega Ole Thilo, der fik mig til at lytte til Jazz. Jeg ville ønske, at jeg kunne vise ham min samling nu, da jeg har nået ”jazz-alderen”. Der er mange gode gamle, men en af de tilbagevendende på pladetallerkenen er Gerry Mulligan meets Ben Webster. En aldeles fremragende plade fra 1959, som jeg dog først ”opdagede” mange år senere. Mit eksemplar er spillet tit og ofte og jeg nyder det stadig. To super professionelle musikere der bare udstråler glæde ved musikken, så det smitter og fylder hele stuen.
8.
Vi er nu nået op til midt 90’erne. Beklager at jeg sprang en masse år over, men der må skæres skarpt, når jeg skal holde mig til 10 plader. Klassisk musik var kommet på repertoiret. I første omgang noget lettere, men nu også opera og noget af det ”tunge”.
Stravinskij / Sacre du Printemps (Våroffer) er vild, voldsom og meget langt fra den tids ”smukke” klassiske musik. Det her skal være råt og fyldt med urkraft.  Premieren i Paris maj 1913 blev en skandale. En halv times vanvittig balletmusik spillet for et aftenklædt snobbepublikum, hvoraf mange udvandrede før tid. Men siden er ”Sacre” anerkendt som det vigtigste og mest skelsættende musikværk i det 20. århundrede.
Jeg har været så heldig at opleve det opført 3 gange. Alle gange forskellige orkestre og dirigenter, men hver gang en stor oplevelse. Det er et stykke musik, hvor jeg hele tiden finder nye nuancer og detaljer. Absolut genialt.
Sacre
Tanita
8,5
1988. På Gl. Kongevej lå TP Musik. Der tog jeg ofte hen efter arbedde, helst når der lige var kommet løn. Det blev gerne til en 2-3 LPer. Jeg havde en fast ”pladepusher”, der kendte min musiksmag. Det hændte endda at jeg lånte CD’er af ham til kopiering! Ikke nogen god idé, men han vidste jeg nok kom og købte den alligevel.

En dag blev der spillet noget nyt! ”Twist in my sobriety” klingede ud af højttalerne. ”Det er da den helt ny plade med Tanita Tikaram / Ancient Heart”, lød svaret.”Men pladen kommer først om ca. 3 uger. Det du hører er promotion”. Jeg bestilte pladen på stedet og har siden købt flere af hendes plader. I dag er jeg faktisk ”ven” med Tanita på Facebook!
9-
Opera skal man lære at holde af. Det kræver koncentration, men alligevel kan det også køre i baggrunden. Jeg er primært til de klassiske Italienske operaer fra Verdi, Puccini og Rossini, men lidt Mozart skader ikke.
Derfor vælger jeg så også den absolut mere lettilgængelige ”Tryllefløjten af Mozart”. Har også hørt den live et par gange. Sidst i den nye opera her for et par år siden. Min kæreste siger de ”skriger”, jeg siger de ”synger”… sådan er der så meget.
Tryllefløjten er Mozarts sidste opera fra 1791 og er den klassiske fortælling om to elskende, der må igennem hårde prøvelser, inden de endelig kan falde i hinandens arme for evigt. De fleste kender nok den berømte arie ”Nattens dronning”.
Jeg har denne opera i mange versioner, både på CD og LP. Her coveret af den første CD-udgave jeg købte. EMI med Lucia Popp og Bernard Haitink.
Tryllelojtern
Touch10.
Egentlig skulle der her have været noget dansk musik, men det følgende kan ikke undværes. Har alle deres plader og det er musik jeg er vokset op med. Den schweiziske gruppe ”Yello” med Boris Blank i front, leverer medlevende elektronisk rytmisk musik gerne suppleret med passende kvindelige sangere og masser af punch i bassen. Min favorit er ”Touch”, deres 12. studiealbum, som kom i 2009. Men flere af deres tidligere plader høres ofte. Meget af deres musik er brugt til underlægning for  TV-udsendelser eller film.

Færdig …. Og jeg nåede kun en enkelt efter 2000! Listen fortsætter dog og ligger nu på min hjemmeside - her hvor du er nu!

1.
Der må nødvendigvis også være noget dansk musik på min liste. Svært, men jeg springer lige let hen over Gasolin, Shubberne, Kim Larsen, Gnags og TV2. Søs Fenger har altid været en af mine favoritter og hendes plade med Billie Holiday numre fra 1992 er flot. Godt optaget og hendes stemme passer godt til blød lækker jazz. Nok en noget overset dansk plade, men jeg holder af den og spiller den tit.
Fenger
,,,, Der kommer flere!