Avatar

Pladespilleren.dk

Hifi & Surround  - 29. og 30. oktober 2016

opdateret 2. november 2016






Pladespillere og analoge kilder

Pladespillere var mere undtagelsen end reglen i år. Nogle steder virkede de dog lidt mere til ”pynt” end reelt noget der blev spillet på. Men andre steder var der faktisk kun pladespiller. Som modsætning meldte AB Audio konsekvent ud ”Nu har vi haft pladespillere alle årene. I dag har alle det, så vi holder os til CD!”. Sagt med et glimt i øjet, men noget var der nok om det. Jeg må dog sige at de store Sonus Faber hos AB Audio spillede fint – også med CD som medie.

Men her vil jeg primært holde mig til de analoge medier. Dem var der mange af, så hvis jeg  skulle have overset noget, så undskylder jeg på forhånd. Enkelte steder så jeg pladespillere, men nåede ikke at høre dem. Generelt var der mange som lyttede til LP'er, selv om jeg overhørte et par kritiske herrer tale nedladende om ”snurre rundt musik”. Tja – lad dem, de ved ikke bedre!

Morch armeMørch

H.H. Mørch stod i hjørnet som sædvanligt med alle de flotte arme, der nyder stor anseelse overalt i verden. Jeg bemærkede specielt den sorte version af DP 8, der bare ser rå og dejlig farlig ud. Tør vædde på, at lyden svarer til udseendet. Fik også en lille snak med Mørch om silikondæmpningen og om hvordan man checker og evt. tilføjer silikone til liften. Altid hyggelig at snakke med H.H. Mørch og tænke tilbage til de gamle dage, da han var en af de danske pionerer på analogområdet. 

Husker en gamle Fona medarbejder tilbage i 70erne, der ikke vidste hvad en Mørch pladespiller var. ”Den er nok snart væk” sagde han. I dag er Fona væk, men Mørch er der stadig! Således fik vi også lige snakket om Mørch pladespilleren og om hvordan man lige fikser en sådan, der har stået gemt nogle år på en hylde.

Rega P310

Medlyd - REGA

Rega og Bent Sejbæk skal også være der, når der er udstilling. En af de bedste nyheder var, at priserne var sat ned grund Brexit og det billigere engelske pund. En anden nyhede var at nu sidder der også den bedre 24V motor i den lille RP1. Motoren lå på en hylde, så man kunne se tekniken og styreprint, hvor den justeres ind til alle vibrationer er udfaset. 
Men ellers er der jo efterhånden et hav af modeller at vælge imellem. Jeg fokuserede også lidt på ders RIAA dele, hvor især Aria virker interessant med to helt separate forstærkerdele til hhv. MC og MM. 

I Medlyds rum lyttede jeg på RP3 sat op i et mindre REGA anlæg til omkring de 35.000 for det hele. Nok ikke så afslørende, men der blev spillet musik, så man kunne slappe af og nyde den gamle ”Jazz at the Pawnahop”. Fik også en lille snak med Bent Sejbæk om REGAs toppickupper Apheta II og den helt nye Aphelion, som blander sig i koret af super pickupper i verden.   

Technics

Technics er på banen igen. Selv om den nye SL-1200 G nok minder meget om den gamle kendte, så er alt lavet nyt og forbedret. Det er stadig en flot pladespiller, men jeg synes den virker lidt mere disco end hifi. Det var den svenske repræsentant ikke helt enig i, og han understregede, at det var en komplet hifi pladespiller. Efter at have følt lidt på den og kigget nærmere på opbygningen, må jeg give ham ret. Den er lækker, tung og med den kvalitet, som mange forbinder med Technics. Det benyttede Technics forstærkerudstyr var også som en tidsrejse tilbage til 80’erne. Især de meget store VU metre på store effektforstærker er ikke noget man sådan lige overser.

Håber på et tidspunkt at kunne se lidt nærmere på SL-1200.

Technics SL1200

Benz LP

Exotic Audioi

Exotic Audioi havde to anlæg sat op, I den ene ende viste de deres bud på en komplet god pladespiller i den overkommelige prisklasse. En Acoustic signature PRIMIS med egen arm og en Benz Ace L til ca. 16.000. Den spillede fremragende, men man skal også regne med at investere i en MC/RIAA, hvis ikke man har en sådan.
I den anden ende af lokalet var der en Feickert Woodpecker monteret med 2 arme. En Helius Omega Silver Ruby med en XYZ 4 D Premium og så en Acoustic Signature 5000 med en Benz LP. Begge kombinationer af arm / pickup befinder sig i den højere pris- og kvalitetsklasse omkring de 45.000 til 50.000,- kroner.

Der blev spillet via en EAR 324 rør riaa og jeg hørte primært via ZYX pickuppen. Absolut flot og meget transparent, selv om de benyttede båndhøjttalere var noget usædvanlige i lyden. Det korte lyt til Benz LP var trods lidt brum mere organisk og letflydende. Men sådan er det med pickupper og arme, der er stor forskel på lyden.

Primus

Zyx premium

Brinkmann Bardo

Audiphile.dk / Stylus 

Her kom jeg forbi lørdag, hvor,de spillede CD. Jeg brød mig ikke meget om lyden via de amerikanske YG Acoustic højttalere. Meget kliniske og slanke i lyden på trods af det anvendte rør udstyr fra VTL. Ved ikk eom de gjorde noget ved det, for det lød lidt bedre søndag. 

De spillede på en Brinkmann Bardo direkte drevet pladespiller. I modsætning til typiske DD motorer er der her tale om en forholdsvis svag motor koblet til en tung pladetallerken. Spændingen justeres faktisk ned, når ført pladetallerkenen er oppe i omdrejninger. Bardo kommer normalt med egen strømforsyning, men her var det den usædvanlige RöNt II med rør der var koblet på. Regn med en pæn ekstrapris i forhold til de 65.000 skr Bardo koster. Arm og pickup var også fra Brinkmann. Armen 10.0 er en dual pivot type med dæmpning og pickuppen var en Pi MC low output. Det hele virkede yderst tiltalende og absolut vellydende via VTL elektronik. Men firmaet har da også haft 30 år på markedet og har i dag et stort udvalgt af produkter. Absolut på tide, at vi også får øjnene og ørerne op for tyske Brinkmann. Se mere på http://www.brinkmann-audio.com/

Brinkmann BArdo

Brinkmann Pi

Project opretstaaende

Project og Hifi Shack

 Project var nærmest alle steds nærværende. På mellemgangen stod der flere modeller. Her fandt jeg også en ny opretstående pladespiller. Det virkede nærmest naturstridigt, men den kunne spille. Inde hos hifishack spillede de på den flotte Project RPM10 Carbon. Der sat en Grado pickup på og lyden var der ikke noget at udsætte på, selv om de benyttede højttalere i mine ører var lidt tamme i lyden. Forstærkerne var fra danske Sonny Andersen i form af de meget flotte Phison Audio forstærkere. For en gang skyld ikke noget PWM forstærker, men ægte klasse AB udført i nydeligt stilrent design. Forforstærkeren bød på både DAC og RIAA. Se mere på deres hjemmeside her:

: http://www.phisonaudio.dk/

RPM 9 Carbon

Perpeetum Ebener

Et nyt mærke på det danske marked er Perpetuum Ebner eller blot PE Ebner. Den danske importør xxx havde medbragt PE 4040 monteret med en arm fra Thorens og en Ortofon 2M Bronze. Pladespillerne byder på en tung pladetallerken med et magnetaflastet leje. Prisen for det hele er 39.990 og hvis man ønsker det kan der monteres en anden pickup.

PE Ebner
GoldNote Maestro

Gold Note

Et andet nyt mærke var Gold Note som laver flere pladespillere, arme og pickupper. Der var ikke nogen oppe og spille, men jeg fik kigget på dem og talt lidt med Vitus fra Connaisseru-AV. Især den store Bellagio Reference var impoerende og så er det ikke engang deres topmodel. Tung og sort med mulighed for montering af 2 arme.  Gold Note viste dog også flere andre modeller - f.eks. den mindre Valore med fornemt træplint, tung pladetallerke og egen arm. 

Apropos Vitus så fik jeg oplyst, at dem nye RIAA i Viuts' reference serie kommer med 2 indgange, med mulighed for en 3. Hvad der så kom som noget af en overraskelse er, at denne 3. indgang om ønsket kan tilpasses tonehovedet fra en spolebåndoptager. Nu da super optagelser på spolebånd (38 cm/sek ½ spor) er tilgængelige, kommer dette som et naturligt tiltag. Det kræver godt nok et indgreb i båndoptageren, men lur mig om ikke andre også kommer med tilsvarende løsninger.

Gold Note

TekniFi - Fletcher

Hos TeknFi var der kun pladespiller. En Fletcher med egen arm og en Grado Sonata. Via  Manley RIAA var lyden meget dynamisk på bla. Muddy Waters ”Little Schoolgirl”. Gengivelsen var umiddelbar og meget medrivende. Men samtidig må jeg dog sige, at det var det et af de steder jeg hørte mest støj og forvrængning fra pladerne. Billedet forklarer nok noget af problemet. Pladerne og afspilleren bør holdes rene og man skal behandle pladerne ordentligt. Ellers får man faktisk den støj som kritikerne snakker om.

Fletcher pladespiller
Thales

Thales armene har jeg set før. Deres specielle konstruktion forhindrer fejlsporingsvinklen ved at dreje hele huset under afspilning. Men her så jeg så for første gang deres egen pladespiller. En meget elegant og enkel konstruktion. Der er tale om en remdreven afspiller med batteridrift. Den var monteret med en af mine favorit pickupper - en Dynavector DV XV-1s. Desværre blev den ikke benyttet de 4-5 gange jeg kiggede foribi High Performace. Til gengæld var der masser af lydtryk fra såvel Wilson højttalerne og de små Devialet Phantom højttalere.  Kom nok forbi på det forkerte tidspunkt, for jeg hørte andre klagede over, at de kun spillerede kalssisk musik på pladespilleren. Sådan er det svært at gøre alle tilfredse.

High Performance åbner butik i nærheden af Nyhavn i København, så hvis man gik glip af deres demo kan man kigge forbi. Jeg må nok lige forbi og lytte til Thales..

Det lykkedes mig sidst lørdag at få en billet til demo hos Gryphon. Der stod en Brinkmann Bardo nede i hjørnet, men de spillede ikke på den. Men ellers var hele den ene langvæg fyldt med top end Gryphon udstyrr. De store XXX højttalerne spillede mildt sagt fantastisk. Placeret nogenlunde i sweet spot var der et stor meget åbent lydbillede og det hele var tydeligt ubesværet og dynamisk. Her behøvede man ikke lytte efter fejl, musikken var i højsædet og man slappede bare af.  Absolut messens bedste lydoplevelse, men også det  dyreste og største. Kun de færresten har plads til 2,39 meter høje højttalere. Prisen snakker vi ikke o
Sl

Gryphon

Audiophile.dk / Gryphon holdt lukkede demoer, hvor man skulle have billet. Det lykkedes mig sidst lørdag at få en, men mange som ikke kom ind, var utilfredse. Der stod en Brinkmann Bardo pladespillere nede i hjørnet, men de spillede ikke på den da jeg var der. Men ellers var hele den ene langvæg fyldt med top end Gryphon udstyr og en Antileon EVO trak mellemtone og diskanter i de store Trident II højttalere. Indbyggede forstærkere på 1.000 Watt pr. højttaler trak de 4 stk. 8” basser. Det spillede mildt sagt fantastisk. Placeret nogenlunde i sweet spot var der et stort meget åbent lydbillede. Lyden kom fri af højttalerne og det hele var tydeligt ubesværet og dynamisk. Her behøvede man ikke lytte efter fejl, musikken var i højsædet og jeg slappede bare af.  Absolut messens bedste lydoplevelse, men også det  dyreste og største anlæg. Kun de færreste har plads til 2,39 meter høje højttalere på 237 kg stk. Prisen snakker vi ikke om!

s Audio

Ikke pladespillere - men interesant

Jeg fik lyttet til de små AudioFly in ear hovedtelfoner. Både den almindelige serie og i den beregnet for musikere. Begge var gode, topmodellen som kommer til Danmark om et par uger var fantastisk. Jeg havde lige lyttet til topmodellen fra STAX, så det burde ikke kunne imponere mig. Jeg siger ikke AF 1120  til ca.5.500 er bedre end Stax 09, men de er meget mindre og med hele 6 specielle "balanced armature drivers" pr. ørekapsel var gengivelsen super afslørende og meget umiddelbar. Fantatisk, hvad man kan få ud af så små systemer. Afgjort noget jeg gerne vil lytte nærmere til.

De store Quad højttalere imponerede. Til 80.000 for et sæt får man en elektrostat der kan gengive bas, og med et stort åbent lydbillede. Har flere gange lytte ttl den gamle ELS 63, men den her kunne afgjor noget helt andet.

Jeg synes det var en rigtigt god udstilling med mange spændende produkter og et mylder af  besøgende. Flere udstillere havde gjort rigtigt meget ud af det. Man bør dog være opmærksom på, at en udstilling kan kun være en smagsprøve. Det er  hjemme du skal kæle for opsætning og optimering. Men der var mange ting på hifi & surround 2016, som gav appetit på mere.

TILBAGE TIL FORSIDEN