Pladespilleren.dk


Værket eller selve "pladespilleren"

Den fysisk største del af pladespilleren er selve værket også kaldet "decket". I princippet er det "blot" en form for chassis eller base med en pladetallerken monteret på en aksel i et leje. Herudover er der en eller anden form for motor, der får det hele til at dreje rundt. Samtidig skal der også være en plads til montering af en eller flere arme.

Bryder vi det hele op i de enkelt bestanddele - ser det således ud:

Plint - base
Leje
Pladetallerken
Motor
Ophæng (flydende eller fast)
Armbase(r)

Pladespilleren kan være opbygget som et fast ofte meget tungt system eller flydende, altså med en eller anden form for ophæng der dæmper udefrakommende mekaniske påvirkninger. Typiske eksempler fra de to lejre er Clear Audio, VPI og Rega (fast) og Linn og Thorens (flydende).

En stor tom kasse vil lige som et musikinstrument opsamle energi og gå i resonans. En bedre løsning er altså en massiv konstruktion af træ, metal eller kunststoffer. Især hvis vi satser på den fast opbyggede pladespiller så kan det gøres med en stor solid tung plint, hvori man monterer lejet til pladetallerkenen og en eller flere baser til arme. I en konstruktion hvor det hele ophænges flydende behøver den faststående del ikke at være helt så tung. Til gengæld er det noget af en kunst at lave et ultimativt ophæng. I de mere simple typer anvendes en eller anden form for dæmpet fjeder. Dæmpning kan være en simpel eller mere avancerede hydrauliske systemer. Typisk for det ophængte værk er det meget levende og det kan i uheldige kombinationer sættes i resonans af vippende gulve eller blot man rører ved armen. Ultimativt kan der opnås gode resultater med begge systemer, men hvis man ønsker at anvende en tangentialarm, vil jeg anbefale et fast værk. Med armens vandring vil balancen i det flydende ophæng ændres og man risikerer at armen ikke fungerer optimalt.

Motoren
Alle pladespillere kan køre 33 1/3 omdrejning pr. minut, men ikke alle klarer 45 og evt. 78 omdrejninger. Dette bør der selvfølgelig tages hensyn til ved valget. Tilbage i 70'erne var der livlig diskussion med hensyn til om det skulle være remdrev eller det nye "fæle" direkte drev hvor motoren var monteret direkte under eller i pladetallerkenen. Langt de fleste pladespillere i dag er med rem eller tråddrev. På det sidste ser man også at nogle anvender gamle spolebånd eller cassettebånd mellem motor og pladetallerken. Det direkte drev fungerer også fint (hvis det laves korrekt). Det ses af f.eks. de meget dyre Goldmund pladespillere, som desværre ikke fremstilles mere. Ældre topmodeller fra Kenwood, Technics og Denon kan også være med den dag i dag. Enkelte anvender stadig mellemhjul, men de er få. Her har man et gummihjul placeret mellem motoraksel og (oftest) den indvendige del af pladetallerkenen. Det hele kræver en meget høj præcision og en tung pladetallerken da støjen nemt føres over fra motoren til pladetallerken. Det ønsker vi bestemt ikke, for det vil kunne høres i vores højttalere. Eksempler på pladespillere med mellemhjul er den gamle Lenco (ikke anbefalet!), Mörch og så Thorens TD-124, som anvender både rem og mellemhjul.

Remmen (eller tråden) har to funktioner. For det første isolerer den selve pladetallerkenen fra evt. vibrationer i motoren og desuden nedsætter den motorens hurtige omdrejninger til det vi skal anvende. I de fleste pladespillere er motoren en 24 polet synkron type styret af enten nettets 50 Hz eller en separat frekvensgenerator så hastigheden kan justeres.
På det seneste er det nærmest kommet på mode at anvende DC-motorer. De er nemme at anvende med batteridrift og i princippet skulle de køre mere stabilt og med mindre "ryk" end AC motorer. Den primære grund er dog at det lyder bedre. Således sælger visse firmaet (Scheu og Origin Live) små DC motorer til tweaking af eksisterende pladespillere. Man bør dog huske på at en DC motor skal indeholde en form for servo eller motorstyring da hastigheden ellers vil variere efter belastning.

Pladetallerkenen
Her løber vi ind i nogle valg og kompromiser. Med en stor masse (en tung pladetallerken) sikrer vi en høj inerti og dermed stabil gangkonstans. Man taler om 2 forskellige former for hastighedsafvigelse;

  Wow = er lig langsomme afvigelser "Woooaaaaaoooouuuuuuw" (man kan næsten høre det!
  Flutter = hurtige afvigelser - der kommer næsten vibrato på lyden.

Typisk kan man sige at en tung pladetallerken forhindrer de hurtige afvigelser (flutter), men til gengæld kan give wow, hvis motoren ikke er kraftig nok, eller der er en forkert afstemning mellem motor og pladetallerken. En let pladetallerken kan hurtigt korrigeres af motoren, men vil så til gengæld være tilbøjelig til flutter.

Ofte er pladetallerkenen fremstillet af en metallegering og kan således under uheldige omstændigheder virke som en stor klokke. Prøv at slå let på den med en kno og hør om den "ringer". En stor tung pladetallerken vil ofte ringe fælt og længe. Denne lyd forplanter sig til pladen og senere pick-up’en. Hvad det betyder for lyden behøver jeg næppe forklare.

Netop for at undgå ovennævnte fænomen er det blevet populært med forholdsvis lette pladetallerken af kunststof, f.eks. akryl eller leksan. Med en forholdsvis ringe vægt og det veldæmpede materiale kan der ikke lagres energi i pladetallerken. En anden måde at komme ud over problemet på er sand-wich konstruktioner af flere forskellige materialer. Her er fantasien stor og vi har set eksempler med metal, filt, glas, teflon, kulfiber, gummi og træ.

Selv overfladen der møder LP’en er også noget af et mysterium. Her findes der mange skoler og der findes flere typer måtter man kan lægge på pladetallerkenen. Evt. kan man selv lave dem af filt eller ruskind. Nogle foretrækker hårde overflader som f.eks. glas eller kunststoffer, mens andre sværger til filt, gummi eller skind. Helt specielt er de klæbende måtter der dæmper alle tendenser til resonanser i selve pladen (måske dæmper de også dynamikken?).

Personlig har jeg god efaring med Harmo-Nicer akryl plademåtten fra Clear Audio samt den specielle Achromat. Venner har anbefalet Ring Mat, som jeg dog ikke har prøvet. En hjemmelavet måtte kan man lave af de såkaldte "Anti skrid" måtter. De har dog en kedelig tendens til at klæbe til vinylpladerne, hvis ikke man passer på,

Fastgørelse af pladen til pladetallerken kan også opnås med de efterhånden sjældne eksempler på vakuum sug. Enten er det fastmonteret (Luxmann) eller det kan købes separat (Poly Push). Endelig kan der opnås en bedre kobling mellem plade og pladetallerken med en pladestrammer, som placeres over centertappen. En stor ring der lægges langs pladens periferi kan man også få - for mange penge! For alles vedkommende skal man passe på, da evt støvpartikler på undersiden af pladen blev presset endnu længere og fastere ind i pladen.

Lejet som pladetallerkenen hviler i har selvfølgelig også betydning. Især ved meget tunge pladetallerkener stilles der store krav. Langt de fleste er opbygget som et selvsmørende bronzeleje med en hårdmetal eller keramisk kugle i bunden. Der er dog altid nogle som går andre veje. Eksempelvis franske Verdier anvender 2 modsatrettede magneter til at tage vægten af den næsten 20 kg tunge tallerken, så lejet ikke overbelastes. Tyske Clear Audio og et pas stykker mere har også kraftige neodym magneter til at aflaste lejet. I den meget anderledes konstruerede Well Tempered hviler den forholdsvis lette pladetallerken på små stykker silikonegummi, der sammen med trækket fra drivremmen er med til at centrere lejet. Den tidligere svenske pladespiller Forsell og den helt nye danske Bergman benytter luft i lejet, så pladetallerken i praksis svæver.

Motor
Her finder vi 3 primære principper:

- Remdrevet (kan også være en tråd eller et bånd)
- Direkte drevet (pladetallerkenen sidder direkte på motorens aksel
. Mellemhjul (et indvendigt hjul sidder mellem motoraksel og indersiden af tallerkenen)
.

For alle tre principper er der fordele og ulemper. Det mest anvendte er afgjort en form for rem mellem en lille motor og pladetallerkenen. Ofte er det hele skjult så man ikke tænker så meget over det i hverdagen.

Fast eller flydende ophæng

En flydende pladespiller har ikke noget med vand eller vædske at gøre. De gamle Thorens og i dag nok meste kendt en Linn Sondek LP 12 er typiske eksempler på et flydende ophæng. Her er selve kabinettet eller plinten base for motoren. Resten - det vil sige pladetallerken og arm er monteret på en ramme ophængt i et fjedersystem. Den primæmere funktion er at afkoble eventuelle vibrationer fra motoren, så disse ikke når ud til pladetallerken og arm, hvor de vil resultere i støj. Samtidig vil dette ophæng også isolere systemet fra udefra kommende mekaniske påvirkninger.

Hvis en pladespiller består af en pladetallerken monteret på en plade og denne så trækkes af en motor monteret på denne plade (plinten), så taler man om en "fast" konstruktion .