Pladespilleren.dk

Opdateret 4. april  2013

________________________________________________________________________________________________________________

iFi-Audio  - Micro hifi - det er ikke størrelsen det kommer an på! 

http://ifi-audio.com/en/index.html

herudover er iFi-Audio på Facbook

 

Priser:

iDac - kr. 2695                                          KONKURRENCEN er slut - se nederst på siden!

iUSB - kr. 1795

 

iCan - kr. 2295

iPhono - kr. 3495

 

Dansk forhandler: Den Gode lyd
www.dengodelyd.dk
www.dengodelyd.blogspot.dk

 

 

 

Så vidt jeg ved har Apple ikke patent på bogstavet ”i”, men hvis de havde, så stod det slemt til. Mange produkter lægger sig meget tæt op af de kendte iPhone og iPad m.v. Et af disse produkter er det engelske iFi-Audio, som er en udspringer af AMR (Abbingdon Music Research). Hvor moderfirmaet står for noget af det ypperste (og dyreste) med store apparater med masser af avancerede kredsløbsløsninger og rør, så er iFi småt, elegant men også avanceret.

 

 

Oprindeligt var det den lille iFi iPhono der fangede min interesser, men Brian fra Den Gode Lyd sendte mig hele pakken. Fire små bokse pakket i emballage der til forveksling ligner iPhone kasser, deog lidt større. Selv signalkablerne der følger med er hvide!

 

De fire små meget elegante bokse i iFi programmer er som nævnt iPhono MC/RIAA forstærkeren. Herudover er der iCan hovedtelefonforstærker og iDac samt iUSB der tilsammen udgør en kompetent USB Dac. iUSB kan undlades, men den leverer en super støjsvag 5 Volts forsyning, som forbedrer kvaliteten fra iDac.

 

Bortset fra iDAC forsynes appraterne fra en lille 12 Volt DC forsyning. Ikke blot et alm. vægudtag men en Ultra Low Noise AC/DC adapter der via switching teknik levere 9V DC 1A. Internt sker der så en tilpasning og regulering via yderligere avanceret switch mode teknik.

 

 

 

iPhono – meget i en lille boks.

 

Man får faktisk bedst indtryk af hvad iPhono indeholder ved at se undersiden. Hele bunden er spækket med dipswitches, der giver nærmest uanede muligheder for ændring af følsomhed, impedans, kapacitet samt om der skal være RIAA, Columbia eller Decca  korrektion.

 

På billedet til venstre ses udgangen og tilslutning til PSU. I den anden ende er der to sæt indgange for hhv. MM og MC pickup. Der kan dog kun anvendes een ad gangen.

 

Den lille stelskrue er pladsbetinget MEGET lille. Jeg havde svært ved at sætte kabelsko fra mine arme fast. En løs ledningsende vil nok passe bedre.

 

IFi kalder deres kredsløb for TubeState, hvilket umiddelbart lyder lidt poppet, for det er absolut ingen rør her. I stedet er de aktive kredsløb opbygget med en hybrid "tri-bridge" konstruktion, hvilket i praksis vil sige det bedste fra J-Fets, bipolare transistorer og første klasses passive komponenter (kondensatorer og modstande). Kredsløbene er udviklet af hifi-guruen Thorsten Loesch. Absolut en kompetent mand, og alle os der har bygget med rør er afgjort stødt på ham mere end een gang. Prøv at Google hans navn og masser af kontruktioner dukker op - både med rør og halvledere.

Som chef for AMR og nu også iFi vil han helst bygge med rør, men mange af de erfaringer han har fået ved 100 vis af konstruktioner med halvledere er nu gået videre til iFi-Audios produkter. 

 

Nu vil der ikke være plads til så meget som et enkelt rør i de små elegante bokse, men erfaringerne fra rørkredsløb er der trukket på. Uden tvil har han også  erfaring med opbygning af SMD kredse og er udmærket klar over, at ikke alle SMD komponenter lyder godt. Der skal selekteres og udvælges på basis af lytteprøver. Det skinner klart igennem i iFi-Audios produkter at der er lyttet rigtigt meget.

 

I første omgang satte jeg min Benz Ace L2 på. Den kræver erfaringsmæssigt lidt højere belastning, så her fik den 1000 ohm og følsomheden blev indstillet til 0,5 mV. Lydmæssigt fungerede det absolut overbevisende. iPhono er yderst støjsvag, men på een af mine arme opfangede jeg lidt radio. Et par ferrit kerner på kablet fjerne dog det mindre problem. Lyden er super præcis med en snert af ekstra detaljer og luft i gengivelsen. Den kan til tider virke lidt slank. Til gengæld er den tyst - absolut tyst. Hvis du oplever støj med iPhono må fejlen ligge et andet sted.

 

Med impedansen ændre til 100 ohm var det min Transfiguration Orpheus der fik fornøjelsen. Her var lydbilledet tydeligt mere afbalanceret og iPhono afslørede tydeligt forskellen på de to pickupper. Umiddelbar vil man nok synes at en lille MC/RIAA i denne prisklasse er malplaceret med pickupper til hhv. ca. 6.000,- og 25.000,- kroner, men den klarede det absolut overbevisende. Især kombinationen med Benz pickupper vil jeg uden tvivl kunne anbefale.

 

Der hvor iPhono falder lidt igennem (i forhold til oftest meget dyrere konkurrenter), er lidt krop, fylde og varme op gennem mellemtoneområdet. I stedet fokuseres der på de præcise og lækre i lyden. Samtidig skabes der et pænt stort lydbillede med god plads. Dybde perspektivet var ikke på højde med min mange gange dyrere RIAA, men ud fra sine egne præmisser er iPhono noget af en joker i denne prisklasse.

 

 

 

 

 

iCan – hovedtelefoner er ikke højttalere!

 

Der er absolut forskel på den måde man lytter til musikken via et sæt højttalere og tætsiddende hovetelefoner. Det ved man hos iFi og har derfor ud over en kompetent lille forstærker også puttet et par ekstra faciliteter i boksen.

 

Målet har været en forstærker der passer til alle hovetelfoner, ikke blot de små letdrevne. På papiret yder den 2 x 400mW, vel at mærke i klasse A xx ohm. Den bliver da også en smule var i drift. Som nævnt er der forskel på hovedtelefoner og højttalere, derfor har iFi indført to facilitet kalder XBass og 3D Holographic Sound. Med så fine betegnelser bliver man automatisk lidt betænkelig, men jeg må indrømme at i praksis virker det yderst ovebevisende, ja faktisk vanedannende.

 

XBass hæve de laveste frekvenser i to niveauer. I langt de fleste tilfælde var niveau 1 tilstrækkeligt. F.eks. med min Beyer Dynamics Tesla 1 gav det lige den ekstra fylde og magt nedefter, der gør musikken mere nærværende. Det skel vel at mærke uden at række op i den dybe mellemtone og uden at overdrive.

 

3D funktionen er om muligt endnu mere imponerende. Har man først prøvet at høre, hvordan lyden bliver bredere og kommer ud af hovedet, er det svært at slå det fra igen. Her er der også 2 niveauer og i langt de fleste tilfælde er det første tilstrækkeligt. 3D får afgjort lyden  ud af ørerne, på en nye måde. Det virker, men er i sidste ende afhængig af musik optagelsen. På optagelser der i forvejen har meget rum, kan det hele blive lidt diffust. Det er tydeligt at der sker en form for ændring af fasen og på visse musik stykker fik jeg lidt af den typiske ude af fase trykken for ørerne. Det var dog minimalt på langt det meste. Jeg lyttede f.eks. længe på gamle Doors optagelsen i 24 bit verison fra HD tracks. Musikken er flere gange næsten dobbelt mono, men alligevel kommer 3D funktonen til sin ret. XBass er absolut også berettiget med disse gamle optagelser, som via iPhono og Tesla hovedtelefoner var en absolut nydelse.

 

En gammel Sheffield LP kom på pladespilleren og med kobinationen af iPhono og iCan var der dømt rigtig god musik. Ingen støj og masser af hul igennem. Det var en meget imponerende kombination og faktisk kan man med en pladespiller, 2xiFi og et par hovedtelefoner lave absolut fornuftig lyd, som kan nydes i flere timer.

 

Blandt de 4 lækre iFi bokse var det meget overraskende iCan jeg faldt mest for. Den har nogle kvaliteter, som gør lytning på hovedtelefoner så meget mere tiltalende. Når først man har opdaget og "følt" hvad den kan, så leverer man den ikke tilbage igen.

 

Jeg har umiddelbart svært ved at hvilke dynamiske hovedtelefoner den ikke kan drive. Så afgjort en universel lille hovedtelefon forstærker. Absolut anbefalet.

 

 

Billedet her til venstre er fra iFi-Audios Facebook side, og viser den kompakte, men alligevel komplicerede opbyning.

 

 

 

 

 

 

iDAC og iUSB -  fuld 24 bit 192 khz USB DAC

 

Selv om jeg primært er til de gode gamle sorte skiver, så har jeg her på det sidste gjort det en del i HD filer downloadet fra nettet. Min egen kombination af Dac ligger i en anden klasse - såvel hvad pris, størrelse samt kvalitet angår. Alligevel kan man ikke lade være med at blive imponeret af den lille iDAC. Den har dog kun USB ind - desværre ikke nogen coax SPDIF. Det sætter lidt begræsninger. Her er vi altså i PC land eller også skal den fødes fra en mediaplayer som f.eks. min Aurender S10 (eller Sonos). Jeg prøvede begge kombinationer.

 

Internt kører iDac med en Sabre konverter der har microprocessor styrede filtre. Den kører asynkront med XMOS clock og hele vejen igennem er det kun størrelsen der er sparet på - ikke kvaliteten. De 9 Volt fra den eksterne strømforsyning konverteres til 3 separate forsyninger internt. På udgangen er der også blevet plads til en hovedtelefon tilslutning (mini jack) og en volumekontrol. De to linieudgange kører dog direkte uden om volumekontrol.

 

Jeg har som nævnt født iDac med HD materiale fra min Aurender S10, men også avendt min HP laptop med SSD disk. Jeg kørte med Foobar og downloadede de nødvendige drivere direkte fra iFi-Audios hjemmeside. Denne opsætninger har jeg også haft med på besøg hos et par kammerater. Jeg har primært anvendt de medleverede USB kabler som er gedigne og en fremragende kvalitet. Har dog også kørt med hhv. Kimber USB-AG samt Acoustic Revive SPS.

 

iFi har når dette læses lavet deres eget to-delte USB kabel kaldet Gemini. Samme princip som Acoustic Revive, men heldigvis til en anden pris. Har bestilt et sæt til snarlig afprøvning.

 

iUSB Power kan gøre livet lidt nemmere for iDAC, men kan også anvendes med andre DACs der fødes med 5 Volt fra PC'en. Ofte er den forsyning der kommer fra en PC alt andet en støjsvag. Således leverer iUSB en super præcis 5 Volts forsyning, som ifølge data er mere støjsvag end et batteri. Spændingen reguleres ned i 3 trin og der er ikke tale om standard chips. Samtidig køres USB signalet igennem iUSB, hvilket kræver et ekstra USB-kabel i signalvejen. Ikke lige noget jeg var så begejstret for, men forskellen var afjgort til det bedre, så jeg har primært lyttet med iUSB i kæden.

 

 

 

 

 

Billederne herover er fra iFi-audios Facebook side, og viser indmaden i hhv. iDAC og iUSB-Power.

 

 

Som en bonus fandt jeg ud af at iUSB passede perfekt mellem min Aurender S10 og EMM Labs DAC2X, når jeg anvendte det to-delte USB-kabel fra Acoustic Revive. Mere om dette på et senere tidspunkt, når jeg også har modtaget iFi USB-kablet Gemini. 

 

KONKURRENCE!

 

Vind en iFI iPhono MC/RIAA forstærker - svar på 3 spørgsmål og send svarene til hifi@pladespilleren inden den 3. april 2013.

 1. Hvad hedder konstruktøren bag iFI-Audio:                               A:  Torben Loess                       B: Thorsten Loesch                      C: Torsten Larsen

 2. iPhono har ud over RIAA korrektion også  to andre - hvilke:      A:  AES og EBU                        B: CBS og EMI                            C: Columbia og Decca

 3. iFi-Audio er en udløber af det engelske high-end mærke?         A:  AMR                                   B: BAT                                        C: SME

Skriv svaret i en mail (f.eks. C, A, B) og send det til hifi@pladespilleren.dk. Husk at skrive ”iPhono” i emnefeltet, da mailen så automatisk ryger over i konkurrence boksen. Angiv ikke din adresse - vinderen får en mail.

Konkurrencen er SLUT - de rigtige svar er:

B, C og A.

Vinderen blev Per Johnson fra Viborg.

Han skrev til mig, at der er  gang i to pladespillere, en Micro Seiki bl31, monteret ned en Rega RB300 samt en ERA mk6 med en arm fra en Ariston RD40. Der anvendes Ortofon om30 og om10.
 
Per ønskes tillykke med sin nye MC/RIAA forstærker, som nu måske kan friste ham til at investere i en god MC pickup?

 

 

 

 

RETUR til TEST-siden                   RETUR til FORSIDEN