Pladespilleren.dk
Senest opdateret 3. august 2016
Tre rigtigt gode pickupper!
Benz LP S (MR) Pris: 20.950,- BENZ -LINK
Koetsu Urushi Wajima Pris: 32.150,- KOETSU-LINK
Miyajima Kansui Pris: kr. 26.000,- MIYAJIMA-LINK
Import og forhandling: Exotic Audio - http://www.exoticaudio.dk
I ca. tre måneder har jeg haft den store fornøjelse at lytte på tre rigtigt gode pickupper. De hører alle til i reference klassen og priserne afspejler det. Selv her i high end segmentet lyder de meget forskelligt. De er som alle andre pickupper systemafhængige og i den grad også afhængige af, hvilken smag du har og hvad du synes bedst om.
Man spørger uvilkårligt sig selv om, hvad der ligger bag konstruktionen af en god pickup? Virksomhederne og personerne må jo alle have samme udgangspunkt og alligevel lyder de forskelligt. Tilstræber man det neutrale eller er den helt nøgterne gengivelse for glat og uinspirerende at lytte til? Det er meget tankevækkende, men det er helt sikkert, at dem med megen erfaring har et forspring. Man kan næsten høre det!
Alle tre pickupper har været monteret på hhv. en Dynvector DV 507 II arm og min Triplanar mk VIIi arm. En 12 Jelco SA-750L blev også prøvet. Nok ikke hvad man typisk vil anvende med pickupper i denne kvalitetsklasse, men den klarede det helt fint. MC/RIAA var min Accuphase C27.
Koetsu og Miyajima er også kort prøvet på et andet anlæg. Her blev anvendt en Denon DP 100 med FR 66 fx arm og Audio Note trafo til en Zikra LCR riaa med rør.
Her er de angivne data for de tre pickupper, som giver et hurtigt overblik over forskelle og ligheder.
| Benz LP S | Koetsu Urushi Majima | Miyajima – Kansui | |
| Udgangsniveau | 0,35 mV | 0,4 mV | 0,23 mV |
| Nåleslibning | Micro Ridge | Quadrehedron | Shibata |
| Nålefane | Bor | Bor | Aluminium |
| Intern impedans | 38 ohm | 5 ohm | 16 ohm |
| Spoletråd | kobber | forsølvet kobber | ikke angivet |
| Spolekerne | Mikro rubin | specielt jern | Cross-Ring teknik |
| Anbefalest belastning | >400 ohm | >30 ohm | i>250 ohmt |
| Vægt | 16 gram | 9 gram | 9,3 gram |
| Compliance | 15 x 10-6 cm/dyn | 5 x 10-6 cm/dyn | 8 x 10-6 cm/dyn |
| Tracking | 1,8 til 2,0 gram | 1,8 til 2.0 gram | 2,3 gram |
| Materialer | Messing og Ibenholt | Urushi lakeret rosentræ | Blackwood (Mpingo) |
Benz LP – S (MR)
Der er sket en del med Benz pickupperne siden jeg sidst havde fat i en
sådan. Amerikanerne kalder denne model MR for Micro Ridge. Benz har forladt Fritz
Gyger nålen til fordel for en japansk Micro Ridge type. LP S er toppen af kransekagen
i Benz’ program og er en videreudvikling af den oprindelige LP, der kom tilbage
i 2002.
LP navnet virker umiddelbart meget passende, men faktisk står bogstaverne
for Luis Perez. Han er Benz forhandler i Portugal og stod for importen af det afrikanske
ibenholdt, der blev anvendt i de første eksemplarer af pickuppen.
Output er forøget til 0,35 mV hvilket bla. skyldes en mindre masse i den lille rubin, der udgør spolekernen. Der er også sket forbedringer i viklingsteknik, magnet styrke, polstykker samt den mekaniske dæmpning af hele ophænget. Den mekaniske opbygning er nu i MR58 messing, der efterfølgende er forgyldt. Dette er tungere end aluminum eller stål, men har også har nogle helt andre mekaniske egenskaber. Alt i alt er der faktisk tale om en helt ny pickup, der er noget tungere end den oprindelige Benz LP.
LP s blev anvendt med 300 eller 1.000 ohms belastning. Sidstnævnte blev foretrukket.
Lytteindtryk
Benz
LP s gør bare alting korrekt! Lyden er tydeligt
anderledes end de ældre modeller fra Benz. Her imellem kan nævnes Ruby,
Ebony H, Ace L og flere andre jeg har eller har hørt. Det hele er strammet op og det let
runde og varme er totalt væk. Til gengæld går det heller ikke over i
det super
analystiske og afslørende, som man tidligere har kunnet opleve det på
f.eks.
nogle af Ortofons topmodeller (Har ikke haft mulighed fora t prøve de nyere A95 og Anna).
Der leveres en dynamisk og meget korrekt gengivelse med masser af power og overskud. Især bunden står stramt "kort" og med god energi. Der er styr på tingene og det hele hænger sammen op gennem frekvensområdet. Det vigtige mellemtone område gengives super glat og med god dybde og indlevelse. I toppen er der detaljer og en glathed uden speciel fokus eller overdrevne analytiske tendenser. Det hele præges af en umiddelbarhed og en korrekthed, som bare er så besnærendel. Man holder hurtigt op med at lytte efter betoninger eller noget der gøres mindre godt. I stedet lytter man til musikken. Kort sagt en nydelse at lytte til al musik med LP s som rille aftaster.
Benz LP s har en gengivelse man kun kan beundre. Der er alle de kvaliteter man ønsker i en top pickup. Afgjort den bedste Benz pickup jeg har oplevet. Det er en pickup, som er lige godt hjemme med jazz, pop, rock eller klassisk. Der er dynamik og punch, når der skal være det eller sarte detaljer i toppen, når violiner skal gengive med fylde og klang. Vel at mærke mest optimalt, hvis du byder den en god tung og veldæmpet arm, der kan klare den ekstra masse.
Skal
man kommentere noget, så er det ikke
helt samme ”flow” og ubesværede gengivelse som via MYSL Eminent EX, men
prisen
er også under det halve. Når nu jeg er ved prisen, så er det faktisk
imponerende hvad man får de ca. 21.000 kroner LP s koster. Man kan nok
ikke
tale om et ”Best Buy” i denne prisklasse, men så alligevel. Det er en
komplet
pickup - en super "rigtig" pickup, som spiller alle former for musik
med overblik, som om den siger ”Jeg bestemmer!” Uanset hvilken
type musik du er til, så klarer Benz LP s det med stor
overbevisning.
Jeg var meget tæt på at investere i Benz LP s, men så kom der lige en anderledes rille aftaster forbi……!
Koetsu Urushi Wajima
Der er en vis ærefrygt, når man nævner navnet ”Koetsu”, eller måske er det rettere, når man siger ”Yosiaki Sugano" kendere nikker anerkendende. Således var det store forventninger, der i første omgang ledte til en stor skuffelse. Wajima ankommer i en lille anonym træboks med japanske tegn på toppen og en papirlap i bundet med ”Wajima 60603”. Der alt man står med. I æsken finder man en flot Koetsu Urushi Wajima, men ingen data, ingen skruer, ingen oplysninger eller noget som helst andet? Her er man så på herrens mark, eller rettere sagt overladt til internettet eller info fra forhandleren. Man kan dog finde mere, men reelt er det for dårligt i denne prisklasse.
Måske
Koetsu bare går ud fra, at
kunder til et produkt som dette ved, hvad det er de får. Det her
er en esoterisk håndbygget musikformldler, samt ikke mindst
en
legende.
Urushi serien omfatter 5 modeller. Prisforskellene er få tusinde kroner, men startende fra de dyreste er der Tsugaru, Vermilion, Sky-Blue, Wajima og så Black. Emnet her – Wajima – er dækket af flere lag lak med guldflager. En meget flot pickup og allerede inden den er monteret på pladespilleren kan man se, at den er et absolut ”work of art”. Skal det være endnu finere, er der serien af Koetsu pickupper indbygget i kroppe af halvædelsten - f.eks. Onyx Platinum.
Sugano selv døde i 2002, blot få måneder før han fyldte 95. Han var kunstmaler, bokser, musiker, sværdbygger og kaligratist og meget mere. Navnet Koetsu stammer fra en 17-hundrede tals japansk kunstner, maler og kaligrafist Honami Koetsu. Allerede inden Suganos død overtog hans sønner (primært Fumihiko Sugano) produktionen og nogen siger de endda har forbedret de legendariske pickupper. (Stig I. Bjørge, der i dag står for Lyra, besøgte Sugano og skrev efterfølgende en længere artikel i High Fidelity 1983). Alaternativt kan du finde masser af oplysninger om Sugano på nettet.
Koetsu Wajima blev prøvet med 30 eller 100 ohms belastning. 100 ohm blev foretrukket.
Lytteindtryk.
Ja, det var så Koetsu der lige ”kom forbi”. Med det samme kan det røbes,
at den ikke har samme ultra faste og kontrollerede gengivelse som LP s eller for den
sags skyld samme kontrol som min Dynavector XRT XV1s. Den har dog noget helt andet – nemlig
”Magi”!
Der
går ikke mange sekunder før man hører, hvorfor Koetsu har så stor
anseelse. Der gengives med en let varme og meget glat og
homgen. Dynamisk har den det store overblik. Den kan forkomme let
tilbageholdende, men kun lige
indtil der skal lukkes op, så kommer den med imponerende vægt og
kontrol. Der er et umiddelbart overblik, men det sker
på besnærende overraskende og naturlig facon. Wajima
spiller med en frihed for "mekanisk" gengivelse og virker som om den
bare løsner musikken fra rillerne i stedet for at aftaste dem.
Der er et stort rum frigjort fra højttalerne, både i bredden og i
højden og så formidler den de helt små detaljer så de bare er
der naturligt svævende i lydbilledet - ikke forceret eller
lagt frem som ekstra fyld og
detaljer.
Den helt store force med Koetsuen er dens organiske spillefacon. Sangere står som af kød og blod i tre dimensioner i lydbilledet. Ikke pindet ud som flade papfiguere men som levende mennesker i tre dimensioner. Lyt til et stort operaværk eller en jazz sanger - Wajima klarer det hele. Det er bare så lækkert og i den grad musikalsk korrekt. På andre områder kan man så sige, at den ikke er så ”hifi” korrekt. Der lægges lidt varme og fylde til i mellemtoneområdet og toppen er ekstra glat og lækker, men ikke så super detaljeret som f.eks. Benz LP s. Men nej hvor er det hele musikbefordrende og vanedannende.
Alt hvad der er sagt og skrevet om Koetsus legendariske pickupper er sandt! Vel finder du andre, som er mere neutrale og reelt mere korrekte gengivere (f.eks. My Sonic Lab Eminent EX eller Benz LP s), men når først musikken spiller, har du glemt alt om det. Der sker noget nærmest magisk, når Koetsu Wajima rammer rillen. Lydbilledet åbner sig og alt virker bare så umiddelbart og får en til at lytte til endnu mere musik. Det her er en gengivelse, jeg faldt for ved første lyt. Koetsu Urushi Wajima er befordrende for indlevelsen og nydelsen af musikken. Vel at mærke alle former for musik. Koetsu Urushi Wajima får lov til at blive, den skal der høres meget musik med fremover!
Miyajima Laboratory Kansui
Noriyuki
Miyajima har bygget pickupper i ca. 30 år, men er ikke særligt
kendt uden for Japan. Han kommer fra byen Fukuka og har 6
fuldtidsansatte. Husene i hans pickupper er alle fremstillet i
afrikansk "Blackwood" også kendt under betegnelsen Mpingo. Materialet giver
en naturlig klang og anvendes også til instrumenter. Faktisk skal det "klinge" og det anbefales, at
man ikke strammer skruerne alt for meget, da det er meningen træet skal
bidrage til lyden.
Kansui er et skridt fra toppen i Miyajimas program. De er alle med et rundt hus af ”afrikansk sorttræ” og benytter deres specielle patenterede ”cross ring metode”. På den mildt sagt meget svært forståelige engelske hjemmeside, gør de meget ud af at forklare, hvordan alle andre pickupper er fejlbehæftet i form at det konventionelle ophæng og fatgørelse med en tynd metaltråd bag nålefanen. Det gør de ikke hos Miyajima. Lige som f.eks. Clear Audio og Rega Apetha er der en gummering som holder nålen fast foran spolesystemet. I midten af selve spolesystemet, der også er anderledes, sidder en spids eller ”spike” der definerer omdrejningspunktet meget præcist. Såvel for det umagnetiske spoleanker som for det omkringliggende magnetfelt. Udviklingen af dette system har angiveligt været 7 år undervejs. Det er lidt svært at forklare alle principperne i denne pickup, men på deres hjemmeslider er den en del forklaringer og en lille animationsfilm. Det hele står dog på meget dårligt engelsk og er ikke let forståeligt.
Jeg undrede mig over den meget solide alu nålefane, der umiddelbart ikke ligner noget man finder på pickupper i denne prisklasse. Af hjemmesiden fremgår det, at Miyajima har forsøgt at lave mindre alu nålefaner, men at det ikke lykkedes. Det er dog ikke sådan det skal forstås, for på andre sider er det anført, at grunden til den solde nålefaner skyldes, at Miyajima mener, den lyder bedre lavet på denne måde. Jo, engelsk er et svært sprog!
Miyajim Kansui blev anvendt med 100-200 ohm belastning. (Er efterfølgende blev gjort opmærksom på at Kansui med fordel kan belastes med 1.000 ohm eller højere - se bemærkning sidst under lytteindtryk).
Lytteindtryk Kansui
er ikke bare anderledes
konstrueret, den lyder også anderledes. Som Koetsuen er der ikke tale
om en
100 % neutral pickup, men en pickup med et budskab. Den er meget fysisk
til stede i
lydbilledet med en tredimensionel genskabelse af musikken der nærmest
træder
frem og ud af højttalerne. Dynamisk mangler der heller ikke noget. Der
er vægt bag også når større orkesterværker folder sig ud. I
det egentlige basområde er der en
let fremtrædende fokus på fylde og magt. Dette går så noget ud over de
helt lave frekvenser
der træder noget i baggrunden. I de øverste frekvenser er
der lidt tendens til at gøre det hele lidt pænere og mere
glat (se tilføjelse nedenfor). Der gengives mindre
detaljeret og lidt tilgivende.
Den egentlige mellemtone er meget fremme i lydbilledet. Det kan så
tolkes som positivt eller det modsatte. Sangstemmer eller f.eks. en
saxofon kommer virkeligt ud af højttalerne og står meget fysisk mellem
højttalerne. Til gengæld er
lydbilledet ikke så bredt, som om der fokuseret på hvad der
foregår i midten mellem og bag højttalerne. Den har en besnærende
evne til at trække
tilhøreren ind i oplevelsen lig i det område. Man kan dog ikke side den
fri for, at der mangler lidt detaljer og hurtighed opefter, speicelt
taget prisklassen i betragtning. Men
det der
gengives, køber man allivel blankt. Det hele er umiddelbart og til
stede, at
man accepterer de små unoder og afvigelser fra det helt
”korrekte”. Man kan
nemt
høre at konstruktøren Miyajima er til gamle hornhøjttalere og
rørforstærkere. Efter
sigende spiller
han på en Garrard 301 og hele lyden er her i høj grad afstemt til at
spille
rigtige akustiske instrumenter og i mindre grad pop og rock. Lækker
akustisk jazz er i den
grad medrivende og man slapper af og nyder det. Den fremragende jazz
plade fra Cécile McLorin Salvant / Woman Child viser det
rette attack og luften i instrumenterne. At huset er bygget af samme
træ som
anvende til mange musikinstrumenter spiller måske ind her. Kim
Larsen blev også prøvet, men
jeg må blankt erkende. at det ikke er her Kansui har sine forcer. Der
skal
spilles akustisk i form af jazz eller klassisk. Mere krævende i den
populære
genre passer også fint. F.eks. har jeg ikke hørt Leonard Cohens stemme
i de
grad komme ud af højttalerne og op på skødet af mig, siden jeg for
mange år
siden lyttede til en Shelter Harmony. Om man så er til denne form for
"forstørrelsesglas" i mellemtoneområdet er smag og behag, eller i høj
grad også hvordan højttalere og rum opfører sig. Med 1.000 ohms belastning (tilføjelse 3. august 2016) Er via Facebook blevet gjort opmærksom på, at Kansui (lige som LP s) bør belastes med en højere impedans.
Har
så kort
haft den monteret igen og prøvet med 1.000 ohm. Som forventet, får
det
lyden til at åbne lidt mere op i de øvre oktaver. Der kommer mere
energi i gengivelsen og det høres også et pænt stykke ned i
mellemtoneorådet. Toppen
gengives tydligt noget mere fysisk og fremme i lydbilledet end via
både Koetsu og Benz LP s, men det pæne og lidt glatte må siges at være
forsvundet. Den øvre bas er dog stadig noget fremhævet,
men meget dynamisk og afslørende. Jeg prøvede også med 300 ohm og
hvorvidt denne belastning er at foretrække, må komme an på udstyr og
højttalere. Umiddelbart synes jeg at toppen var mere på plads rent
niveaumæssigt. Uanset om jeg valgte 300 eller 1000 ohm, er der
ikke meget
at udsætte på gengivelsen. De positive egenskaber er om muligt blevet
fremhævet, men
perspektiv og rum er stadig med et fokus på midten og dybden, og
lidt
mindre i bredden af lydbilledet. Med 1.000 ohm en mere åben og
spilleglad pickup. Med 300 ohm lidt mere neutral men stadig åben og
dynamisk.
Billeder tæt på
Ofte siger et billede mere end mange ord, så her nogle billeder taget med USB mikroskop, hvor jeg er gået helt tæt på detaljerne.
Benz LP s nålefanen af bor er super glat og meget tynd. Den lille micro ridge nålespids fylder bestemt heller ikke meget.
Til højre ses spolesystemet med det forreste polstykke i bunden af billedet. Den store sorte ring er gummo dæmperingen og øverst ses bagkammer med opæng og polstykke.
Wajima
nålen er også med en bor nålefane. Her på billederne noget tykkere end
Benz LP S, men det er kun grundet en større forstørrelse. (se evt.
billedet her øverst på siden).
Miyajima Kansui nålefanen er en forholdsvis krafig sag af aluminium. Her er forstørrelse stort set som Koetsuen ovenfor.