AvatarEnglish

Pladespilleren.dk 

Senest opdateret 16. juli 2016



________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

En motor der kan det hele .... bare ikke lave kaffe!

Derenville DAE-01 digitalt styret Pabst DC motor
Pris:  ca. 4.840 Euro (incl. tysk moms). 4.067 ex. moms
Producent:  AVDesignHaus, Tyskland  http://www.avdesignhaus.de/
Ingen dansk import


DAE-1 motorHvad kendetegner en god motor og hvad skal den kunne?

Reelt set burde det være nemt. Den skal bare dreje rundt ved korrekt hastighed og ikke støje. Men i praksis er det ikke altid så nemt.

Derenville DAE-01 kan stort set alt hvad du kan tænke dig til og så lige lidt mere. Uanset om du har en super god pladespiller eller du har lavet din egen pladespiller, så kan motoren altid blive bedre. Her mener jeg selvfølgelig ikke direkte drevne pladespillere, men dem som er drevet af en rem, en tråd eller af et bånd.

Selv har jeg i flere år drevet min "The Monster" baseret på Platine Verdier med en DC motor fra de tyske firma ASW. De er kendt for bla. The Raven pladespilleren og mange andre gode pladespillere. 

DAE-1 produktionI 2015 stødte jeg så på AV Designhaus, Rainer Horstmann, der laver Derenville DAE-01 motoren. De kalder den selv "Den intelligente motor". Jeg sendte ham en mail og han var meget venlig med oplysninger om hans produkter. Mit tyske blev genopfrisket og jeg fik bestilt en motor hjem. 

Man kan roligt sige, at der er tale om absolut HIGH END. Samtidig er der nytænking og udnyttelse af moderne digital teknologi. Motoren programmeres via en PC og  et USB kabel.  Allerede her er mange nok stået af. Det er meget langt fra simpel analog afspiling, når pladespilleren bliver styret digitalt. Noget helt andet er så prisen, hvor mange nok melder fra. 

AV Designhaus fremstiller meget andet og mere avancerede produkter end DAE-01 motoren. Faktisk er DAE-01 det mest prisoverkommelige produkt i programmet. AV Designhaus laver en del store pladespillere og tangentialarme. Faktisk er de virksomheden bag verdens dyreste pladespiller. Den havde jeg hørt om, men vidste ikke lige det var Rainer Horstmann, som var manden bag. Topmodellen kommer komplet med laserstyret tangentialarm, indbygget elektron mikroskop og en mængde andre tekniske løsninger. Den anvender to motorer som DAE-01. Prisen ligger på omkring de 450.000 Euro. En helt ny udgave af tangentialarmen blev præsenteret på den netop afholdte High End messe i Múnchen. En avanceret løsning der ikke lader meget tilbage mht. teknologi og anderledes løsninger. Armen er lasestyret og reguleres i begge retninger med en nøjagtighed på 0,001 mm. Prisen ligger på 78.000 Euro! De har dog også en noget billigere DTT-01 tangentialarm på programmet til 46.000 Euro.

På High End messen trak Derenville DAE-01 motoren en 60 kg pladetallerken i den tyske pladespiller "Sprocket". Se billedet længere nede på siden.


Software og PC opkobling!  

DAE-1 kommer forsvarligt indpakket med manual og USB-kabel samt software kaldet MoDoMania. Sidstnævnte kan også downloades fra deres hjemmeside. Man skal lige gøre sig klart, at vel kan motoren dreje rundt, når du får den og sætter den eksterne strømforsyning på. Displayet viser også fint 33,33, hvis det er den hastighed du vælger. Men så længe du ikke har sat motoren op til DIN pladespiller, så er hastigheden forkert. De 33,33 og andre angivelser vises fast og er låst til den indstilling du laver via PC'en. Hastigheden kan ændres via motoren (Pitch control) og så ændres angivelsen i displayet. Efter motoren har været koblet fra, vender de låste hastigheder tilbage igen. 

Programme blev installeret på min PC og så begyndte problemerne. Nok mere min skyld end den medfølgende manual ... og så alligevel ikke. Jeg er rimelig god til Tysk (Manualen findes også på engelsk), men alligevel var der et par ting jeg ikke rigtigt forstod. Rainer Horstmann var meget behjælpelig. En ny og mere fyldestgørende manual blev tilsendt og det hjalp. Faktisk skal man sørge for at motor og PC forbindes FØR man starter programmet. Programmet brokker sig dog tydeligt, hvis motoren ikke er tilsluttet. Herefter skal der så åbnes flere vinduer til programmering af motoren. 

Da DAE-1 kan indstilles til 3 forskellige pladetallerkener, eller i det hele taget har 3 hukommelser, starter man med hukommelsen benævnt "ND-1" (Nadel 1). Fra AB Designhaus er benævnelserne tiltænkt 3 arme med hver sin pickup eller skifte mellem 3 pickupper. Ikke fordi hastigheden så er forskellig, men fordi der så kan tælles timer og minutter med hver indstilling! I mit tilfælde satte jeg motoren op til hhv. træk med gummirem, spolebånd og en tynd aramid tråd. I alle tre tilfælde var der mindre afvigelser på hastigheden.
DAE Program 

MoDoMania Startsoftware.

Bag dette lidt krypiske navn gemmer sig selve PC sofwaren til opsætning af motoren. Her til venstre ses det, hvordan billedet kan se ud.

Ud for hver af de 4 hastigheder står et tal, som reelt er antal impulser der styrer motoren. Dette tal kan reguleres op og ned via knapperne eller skyderen. Den reelle hastighed kontrolleres så samtidig ved brug af et stroboskop (Eller Feickert Adjust+). 

Her er det default værdier der er angivet. I praksis justerer man for de 33,33 og de øvrige 4 programmes automatisk i forhold til denne hastighed. Ønsker man at overrule dette, er det naturligvis muligt. 

Under hastighederene ser man motoren dynamiske forhold. Altså hvor hurtigt den reagerer på hastighedsændringer. En hurtig start med en tung pladetallerken kan slide unødigt på en tynd tråd eller rem. Her ses de bløde kurver inden i firkanterne som resultat af indtilling "Acc." Reelt kan man instille motoren til at starte blidt op. På samme måde kan det kontrolleres, om den skal bremse en let pladetallerken elller køre langsomt ned i hastighed med en tung pladetallerken. "Brk". Funktionen "Gain" angiver hvor kraftigt motoren skal trække. Der behøves ikke samme kræfter til en let pladetallerken som til en på 20 kg. 

I billedet til højre indstiller man display og funktionknapperne på motoren. Hvor kraftigt skal displayet lyse og når det dæmpes, hvor meget skal det så dæmpes. Her indtiller man også tiden mellem disse to lysstyrker. Man kan også indstille "Delay" for hvor hurtigt knapperne skal virke. Funktionen "Ausschaltverhalter" er noget speciel. Her kan man indstille motoren til at køre f.eks. 15 sekunder een gang om dagen. Tiden og intervallerne kan ændres, som man vil. Denne funktion er til meget tunge pladetallerkener, der har godt af lige at rotere en gang imellem. Samtidig kan det også være godt for en gummirem at flytte anlægspunkt hver dag under en længere ferie.  

Alle disse indstillinger kan så lagres i den første hukommelse. Tilsvarende laver man så for de 2 andre hukommelser.

Herunder ses resultatet af en måling med spolebånd som "rem" og målet med Feickert Adjust+ Pro. Resultater siger nok mere om målpladen end om pladespiller og motor.
Wow flutter maaling

Mens dette skrives har Derenville DAE-01 virket upåklageliget i et par måneder. Det bedste resultat er opnået med den tynde tråd, der ses på billederne nedenfor. Der er tale om en meget stærk tråd udviklet til brug for bueskydning. Vil tro noget sådan kan findes i passende sportsbutikkern. 

Er der så nogen lydmæssigt forskel i forhold til min tidligere motor? I så fald har jeg meget hurtigt vænnet mig til det. Mere kontant og med mere magt vil jeg side. Den daglige betjening re blevet nemmere, da pladetallerkenen starter, uden at skullle skubbes i gang. Det tager ca. 1,5 pladeomdrejning eller omkring 2 sekunder. Det har jeg så indstillet den til, så alt er som det skal være. Min gamle motor kunne ikke trække den igang uden hjælp ved et lille skub på pladetallerkenen.  

Servostyring

DAE-01 er forberedt for servostyring eller "feed-back" fra selv pladetallerkenen. Dette er dog ikke helt færdigudviklet. Når det kommer vil jeg selvfølgelig omtale det her på siden. På siden af motoren sidder et lille multistik som forbindes til en føler der aktiveres af riller eller streger på undersiden af pladetallerkenen. Ifølge Rainer Horstmann kommer det inden længe.

Drenvukke traad ND2 Derenville traad 3333

Derenville stik


Motorindstilleringer

Ovenfor til venstre DAE-01 med tråd og her står motoren stille - Displayer indikerer "nd 2" - altså hukommelse nr. 2. Bemærk at den klagere 4 hastigheder - altså også den sjældne 16 omdrejninger i min. Det kræver dog to tastetryk.

Ovenfor til højre kører motoren - der står nu 33,33 i displayet. Ved tryk på hhv. "+" og "-" kan hastigheden ændres op og ned, hvilket så indikeres i displayet. Når motoren stoppes, vender de fastlåse 33,33 tilbage. 

Her til venstre ses siden med de USB tilkobling og til højre tilkoblingen til den kommende servostyring, der følger på selve pladetallerkene og sender et korrektionssignal til motoren. På det øverste billede her på siden ses det at et kabel er tilkoblet.

Konklusion

DAE-01 er afjgort en super motor. Jeg har endnu ikke været ud i alle kringelkroge i programmet, men er dog sikker på at alt fungere som det skal. Motoren kører stabilt, støjsvagt og det hele virker. Med den kommende servostyring er der mulighed for endnu bedste stabilitet - det vil vise sig. 

Prisen er høj - meget høj - men der findes ikke så vidt jeg ved noget tilsvarende nogen steder. Med andre et ægte higi-end produkt for liebhaverne.

SIDSTE NYT!  Fra Reainer Horstmann er jeg lige blevet gjort opmærksom på, at der komme en mindre og billigere motor - DAE-01 L - i løbet af efteråret. Motoren har kun 2 hastigheder 33,33 og 45. Huset er mindre og programmeringen til 2 hukommelser sker via knapperne på motoren. Selve motoren og styreelektronikken er de samme som på den større udgave. Prisen forventes at ligge på 3.470 Euro incl. tysk moms.


Her til højre den store "Sprocket" pladespiller, der på High End i München 2016 blev trukket af en Derenville DAE-01. Den skimtes til venstre i billedet - her i en alu version. Pladetallerkenen vejer 60 kg!

Sprocket